Servicemindet sekretær til Kørselskontor MIDT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at have med mennesker at gøre, og har du et udpræget servicegen? Er du god til både at lytte og tale, og har du tidligere erfaring et telefonjob? Så er du måske den nye kollega, som vi mangler i vores callcenter-funktion

Vi har lige nu en ledig stilling i vores team, som hver dag i fællesskab håndterer de fleste patientkørsler på Herlev og Gentofte Hospital. Vi ved, at den hjælp, som vi kan yde, har stor betydning for patienternes samlede oplevelse af at være patient på vores hospital, og vi sætter en ære i at yde god service overfor de patienter, som vi er i kontakt med.

Hvem er du? Du har gode sociale kompetencer og er god til at kommunikere. I din funktion møder du kun patienten i telefonen. Derfor er det vigtigt, at du kan møde andre mennesker med en positiv og hjælpsom indgangsvinkel. Du er behagelig og tydelig i din kommunikation, og du formår også at give et venligt afslag, når du får henvendelser fra patienter, som ikke har krav på transport.

Du holder dig ajour med ny viden og hjælper dine kolleger. Det er vigtigt, at du er opsøgende og har lyst til at holde dig opdateret på regler og andet, som vedrører patientkørsler. Vi sørger altid for at sparre med hinanden og udveksle nyeste viden, så vi kan sikre og fastholde en god service overfor patienterne.

Din baggrund. For os er det vigtigt, at du holder af kontakten til andre mennesker, og at du får et kick ud af at yde gode service og give vores patienter en god oplevelse. Vi ser gerne, at du har erfaring fra et kørselskontor eller en lignende stilling, hvor du er vant til at tale i telefon med mange mennesker i løbet af en dag. Det er et krav, at du har tidligere erfaring fra et hospital eller sundhedsvæsnet. Vi sørger for, at du får en god og grundig introduktion til dine opgaver.

Hvorfor skal du vælge os? Et godt arbejdsmiljø med rigtig gode kolleger. Vi er et lille team, hvor vi hjælper hinanden. Selv når vi har travle dage, finder vi altid tid til en snak, og det betyder meget for os at få nye kolleger godt ombord på holdet. Vi har en åben dialog – uanset om emnet er af faglig eller social karakter.

Udvikling til den enkelte. Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, hvor du blandt andet introduceres til Sundhedsplatformen, som vi anvender i vores arbejde.

Omstillingsparate og medinddragende ledere. Der er en god og tæt dialog mellem medarbejdere og ledere, hvor relevante observationer og forslag til ændringer altid kan bringes op til drøftelse.

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår Vi tilbyder en fast stilling på 36 timer om ugen. Arbejdstiden ligger på hverdage fra kl. 07.45-15.00. Løn og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er til besættelse 17.01.2024.

Send os din ansøgning senest d 17.01.2024 kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Sørensen katrine.nicoline.soerensen@regionh.dk





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet