Bioanalytiker til kræftforskning hos Herlev og Gentofte Hospital

dato

Bioanalytiker til forskningslaboratoriet tilknyttet Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital

Har du sans for strukturering og overblik, og kan arbejde selvstændigt, så søger vi en kollega, som både kan varetage de laboratoriemæssige opgaver i vores laboratorium samt indgå i de opgaver, der er omkring den praktiske udførsel af forskningsprojekterne.

Hvem er vi?

Vi er en del af Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital, og du vil blive forankret i vores Kliniske Forskningsenhed, men have din daglige gang i vores laboratorium.

Vores forskningsfelt i laboratoriet omfatter bl.a. forbedrede metoder til diagnostik, monitorering og behandling af kræftsygdomme. Herudover er vi involveret i kliniske studier, hvor vi samarbejder både nationalt og internationalt.

Arbejdsopgaver i relation til forskningsprojekter

Stillingen som bioanalytiker er knyttet til afdelingens kliniske forskningsprojekter.

De laboratoriemæssige og praktiske opgaver består bl.a. i:

  • Koordinering og håndtering af biobanker i afdelingen
  • Afpippettering, anonymisering og forsendelse af prøver til eksterne laboratorier
  • Analysering af biomarkører med ELISA, herunder validering, planlægning, databehandling og kvalitetskontrol
  • Varebestilling i SAP
  • Blodprøvetagning
  • Håndtering af blodprøver og vævsprøver
  • Fryserservice og -vedligeholdelse samt tilkaldevagt ved frysernedbrud i dagtiden
  • Udarbejdelse af vejledninger til apparatur samt ansvar for vedligeholdelse af apparatur
Vi søger en ny kollega med følgende kvalifikationer

  • Kendskab til Good Laboratory Practice (GLP)
  • Erfaring med blodprøvetagning og håndtering af blodprøver
  • Selvstændig, samvittighedsfuld og systematisk
  • Godt humør, gå-på-mod og gode samarbejdsevner
  • Engageret og kvalitetsbevidst
  • Skal kunne prioritere og have overblik, når vi har travlt
  • Gode engelskkundskaber er en fordel
Vi tilbyder

  • Relativt fleksible arbejdstider
  • Høj grad af selvstændighed i arbejdet
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du telefonisk kontakte

Professor Julia S. Johansen (38689241).

Alternativt på mail: julia.sidenius.johansen@regionh.dk

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Motiveret ansøgning med CV og kopier af relevante uddannelsesbeviser sendes elektronisk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstid 28-37 timer, eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist 15. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34 og 35







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/35d63ad7-4ac0-4a9c-9b9c-8985f3f06456

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet