Er du typen, der trives, når dine medarbejdere blomstrer, produktionen spiller – og kunden mærker forskellen? Så har du måske det leder-DNA, vi leder efter, for at sætte fart på fiberudbygningen i Østdanmark. Hos Eltel søger vi en engageret og handlekraftig teamleder, der kan skabe høj trivsel, sikre effektiv drift og drive vores fiberaktiviteter på Sjælland. Her kombinerer du nærværende ledelse med teknisk overblik og daglig projektstyring i en rolle med stor indflydelse.
Din rolle: Sæt retning – skab resultater – gør en forskel
Du bliver en nøglefigur i vores forretningsområde Communications, hvor vi bl.a. arbejder med udbygning og drift af Danmarks fiberinfrastruktur. Her får du ansvar for både mennesker og projekter:
- Lede og motivere et hold af dygtige teknikere og sikre trivsel og udvikling
- Drive den daglige produktion og planlægge og koordinere mandskab, materialer og tidsplaner
- Være bindeled mellem teknikere, projektledere, kunder og ledelse – og sikre tydelig kommunikation hele vejen rundt
- Følge op på budgetter, fakturering og sikre økonomisk sund drift
- Gå forrest på sikkerhed og kvalitet – og sikre, at vi altid leverer med stolthed
Hvad får du hos os?
Hos Eltel får du en stilling med både ansvar, frihed og udviklingsmuligheder i et miljø præget af fællesskab og faglighed.
- En nøgleposition i en virksomhed med en vigtig samfundsopgave – at bygge fremtidens netværk
- Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, en uformel tone og et godt grin i hverdagen
- Indflydelse på processer, teamets udvikling og afdelingens retning
- Stor støtte i personlig og faglig ledelsesudvikling gennem kurser og efteruddannelse
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, firmabil, pensionsordning og frokostordning
- En arbejdsplads, hvor fleksibilitet, balance og sikkerhed er mere end bare ord
Hvem er du?
Du brænder for at lede mennesker og trives med ansvar og samarbejde på tværs. Du kan skabe tillid og engagement, samtidig med at du holder overblik i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som leder – gerne i en teknisk, el-teknisk eller produktionsorienteret branche
- Har kendskab til eller interesse for fiber, tele eller coax
- Har erfaring med projektstyring og planlægning
- Er struktureret, tydelig og handlekraftig
- Har teknisk forståelse og kan sætte dig ind i dine medarbejderes virkelighed
Bliv en del af noget større
Hos Eltel er vi en førende aktør inden for teknisk infrastruktur med en stærk forpligtelse til den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der understøtter samfundets fremtidige energibehov. Samtidig værdsætter vi vores medarbejderes trivsel og udvikling. Hos os ser vi på det hele menneske og skaber et arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og balance mellem arbejde og privatliv går hånd i hånd. Vi tror på, at en sund og engageret arbejdsstyrke er nøglen til vores succes og til at skabe en positiv forskel i verden -’Vi arbejder sikkert, ellers arbejder vi ikke’ – og det gælder både en sikker arbejdsgang mentalt og fysisk.
Lyder det som dig?
Send dit CV og ansøgning – via linket i opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i Eltel.
På grund af ferie vil vi først behandle indkomne ansøgninger i uge 32, og forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34. Hvis du har spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Riise på Michael.Riise@eltelnetworks.com.
Bliv en Elteller – og vær med til at forbinde Danmark med fremtidens netværk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Eltel A/S, Hørkær, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c4e2e76-a5a8-4f35-a92f-657aabd89f1a