BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med bogholderi og regnskab? Drømmer du om en hverdag med en høj grad af selvstændighed? Og ønsker du at blive en del af en stor, international koncern, hvor du kan sætte dit eget præg? Så har vi en spændende stilling til dig som økonomimedarbejder hos Nordic Hospitality Partners Danmark A/S!
I Danmark er NoHo Partners omkring 300 medarbejdere og driver mellem 17-20 veletablerede restauranter og barer samt et distributionsselskab. NoHo Danmarks vækststrategi er meget klar: De ønsker at være den førende restaurantkoncern i Danmark.
Om stillingen
Du bliver en del af et mindre team bestående af en CEO, CFO, Business Controller, 2 HR-medarbejdere og en booking medarbejder. De er et TEAM, som har et stærkt fællesskab og som værdsætter ærlighed og åben kommunikation. Trods et lille team på hovedkontoret er der et tæt samarbejde med driftens ledere og betragtes som et stort fælles team, hvor målet er fælles for alle.
Som økonomimedarbejder hos NoHo Partners vil du spille en central rolle i at hjælpe dem med at nå deres ambitioner. Du vil få ansvar for det daglige bogholderi i distributionsselskabet samt yde finansiel support til deres mellemledere i restaurationsselskaberne og dets eksterne bogholderi. Der vil i starten primært være fokus på distributionsselskabet, hvor processerne skal optimeres. Her er der mulighed for at sætte dit eget præg og bruge dine kompetencer fra tidligere stillinger. Udover at have et tæt samarbejde med Business Controlleren, vil du også skabe stærke relationer til deres drift og eksterne partnere.
Som en naturlig handlekraftig person kan du forvente at blive involveret i opgaver vedrørende forretningens økonomi og spille en central rolle i at sikre, at deres mellemledere har fuld økonomisk gennemsigtighed.
Hovedopgaverne vil være centreret omkring distributionsselskabet samt til deres eksterne samarbejdspartnere:
- Daglig bogføring, herunder kreditor- og debitor bogholderi for distributionsselskabet
- Håndtering af betalinger af leverandører
- Kontrol af afstemning for kassesystem, lagerkontrol, cash in hand m.m.
- Deltagelse ved måneds- og årsafslutning
- Sikre overholdelse af regnskabspolitikker, deadlines og procedurer
- Sikre godt samarbejde med eksternt bogholderiselskab, herunder controlling
- Assistere med diverse økonomiske opgaver
Din profil
Som person trives du i en dynamisk hverdag med en bred kontaktflade. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men nyder også at være en del af et team, som arbejder for fælles mål. Du evner at holde øje med detaljerne, hvor kvalitet er nøgleordet i dit arbejde. Sidst men ikke mindst, er du indsigtsfuld og arbejder i overensstemmelse med de regler og forskrifter, som virksomheden oplyser.
Mere om dig:
- Du er regnskabsuddannet efterfulgt af min. 2-3 års erfaring fra lignende stilling
- Har styr på debet/kredit og har god regnskabsforståelse
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med E-conomics og/eller Uniconta, men ikke et must.
- Er daglig bruger i Excel
- Har gode kommunikationsfærdigheder og kan begå dig på dansk og engelsk
NoHo Partners Danmark tilbyder dig
Mulighed for at arbejde med økonomiske udfordringer og bidrage til virksomhedens vækst. Du får en vigtig rolle i virksomhedens økonomiafdeling især for distributionsdelen. Hos NoHo Partners sørger de for en effektiv onboarding-proces, som understøttes af deres Business Controller, så du kan falde godt til i dit nye job.
Som en del af teamet vil du nyde godt af deres personalegoder, herunder en årlig tur til udlandet, bonusaftale, personalerabat på deres restauranter og barer, pensionsordning samt god sundhedsforsikring. Der tilbydes også frokostordning.
NoHo Partners Danmark er en del af NoHo Partners Plc, som er en Finsk baseret restaurantgruppe bag cirka 300 restauranter, barer, pubber, natklubber og underholdningscentre. Navnet stammer fra ordene 'Nordic Hospitality Partners', som kommunikerer koncernens vigtigste mål, muligheder og styrker.
Du kan læse mere om NoHo Danmark her: www.nohopartners.dk
Ansøgningsproces
Er du interesseret i stillingen, så søg jobbet ved at sende dit CV til os på linket herunder. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666) hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Nordic Hospitality Partners Danmark (NoHo Partners).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Accountor, Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018271