Løn - og HR medarbejder - og måske også bogholder - i Folkekirkeligt regi.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

 Serviceminded løn- og HR medarbejder søges. 

Har du lyst til at arbejde med lønindberetning og HR opgaver, så har du nu muligheden for at lægge billet ind på et job i Kirkeadministrations lønteam.

Vi holder til i lyse lokaler i Herlev, hvor 25 engagerede medarbejdere varetager regnskabs-og lønopgaver for de pt. 73 medlemssogne.  
Her har vi skabt et rart arbejdsklima, hvor vidensdeling og gensidig støtte giver en god grobund for godt humør og røverhistorier i frokoststuen. 

Alt arbejdet foregår dog ikke nødvendigvis fra kontorlokalerne, da der er mulighed for både hjemmearbejde og også stor flexmulighed for tiden blandt andet i form af mulighed for 4 dages arbejdsuge.  

Du vil blive en del af kontorets lønteam på 6 medarbejdere.  Af teamets medarbejdere arbejder nogle fuldtids i løn, og andre deler tiden imellem løn og bogholderi.  Er du en erfaren bogholder kan dette eventuelt også blive en mulighed for dig. 

Lønteamet arbejder primært med følgende opgaver: 

  • lønindberetninger, samt registrering af ferie og fravær (KMD) 
  • elektronisk registrering og arkivering af lønmateriale. ( Sharepoint og Excel) 
  • indberetning af barsel og sygefravær mm. (Virk.dk) 
  • lønafstemning (Excel) 
  • budgetlægning og opfølgning. (Excel og Brandsoft) 
  • forskellige typer HR relaterede opgaver

Samarbejde med sognene: 

En væsentlig forudsætning for løsningen af ovenstående opgaver er et tæt samarbejde med sognenes lønansvarlige. Via mails og telefonsamtaler er det lønteamets opgave at lede medlemmerne trygt og sikkert igennem både indberetnings- og ansættelsesprocesser, så alle ikke bare får løn til tiden, men korrekt løn til tiden.  

Økonomisk indsigt: 

Der skal være afsat de fornødne midler til sognenes løn, og det er KAMs lønmedarbejdere med til at sikre i forbindelse med budgetlægning og løbende opfølgning af forbrug kontra budget. Talforståelse og sans for økonomiske strukturer vil være gode egenskaber at have i bagagen til denne del af jobbet. 

Gå hjem .. og med et smil på læben: 

At være detaljeorienteret og struktureret og samtidig kunne være åben over for knap så meget struktur og detalje i de input, der skal arbejdes med, er en forudsætning for at kunne blive glad for dette job.  

At sætter pris på at der er rigeligt at tage fat på og ikke skræmmes af, at der skal holdes styr på både faste driftsopgaver, og ad hoc opgaver er også en forudsætning for, at du kan gå hjem med et smil på læben. - Hvornår du så kan sætte gå-hjem smilet på vil i perioder være afhængig af både interne og eksterne deadlines. Derfor arbejder vi med flextid, så du har de bedste muligheder for selv at strukturere dit arbejde. 

Vi har stort set afskaffet brug af papir og blyant, så at være rutineret i Excel og have kendskab til SharePoint vil være en yderligere fordel for både smil og gå-hjem tid.  

KAM: 

Kirkeadministration - i daglig tale KAM - er et folkekirkeligt samarbejde imellem menighedsråd om driften af et regnskabs-og lønkontor. I KAM arbejder vi hele tiden på at løse de enkelte sognes faste opgaver på løn-og regnskabsområdet så effektivt som muligt uden at gå på kompromis med den kvalitet vi er kendte for. Herudover er KAM en stabil støtte omkring løsningen af de akutte HR-løn- og regnskabsudfordringer menighedsrådene møder. 

KAM er i konstant udvikling og derfor bydes ofte både nye arbejdsredskaber, medlemmer og medarbejdere velkommen. Der er dog også mange rutinerede medarbejdere og en leder, der har varetage både praktiske opgaver og ledelse fra KAMs start i 2009.  

 

Vilkår for ansættelsen:

Et lønniveau (efter endt prøvetid) på ca. kr. 31.200 (inkl. OK-tillæg) + 18% arbejdsgiverbetalt pension. (I alt ca. kr. 36.800 inkl. pension). Herudover 1,5% ferietillæg, samt gruppelivsordning, 5 særlige feriedage, betalt frokostpause og ovennævnte fleksible muligheder i forhold til både mødetider og hjemmearbejde. Er du fyldt 62 er der mulighed for 2 ekstra feriedage eller 0,8% bonus.  

Da ansættelsen er i Folkekirkeligt regi, er det væsentligt, at der ikke er et modsætningsforhold til Folkekirken. Dansk på modersmålsniveau er en forudsætning. 

Ansættelsen sker i henhold til CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirkemusiker og sognemedhjælper, samt det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 262.132-347.325 (2012-niveau). Lønudspil svarer til kr. 323.000 (2012-niveau) inkl. OK-tillæg kr. 750 (2012-niveau).

Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af intervallønnen indgås i henhold til overenskomstens § 2, stk. 3 mellem KirkeAdministration og Danmarks Kordegneforening. Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansøgning:

CV og kort motiveret ansøgning sendes til administrationschef Solveig Spangsberg. 

Bemærk ansøgningsfristen er kort, og kandidater vil blive indkaldt løbende, så søg gerne hurtigt, hvis du tænker, at dette job, vil du gerne i betragtning til. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KirkeAdministration, Herlev Hovedgade, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet