Lindehøj Sogn har 2 kordegne ansat, og den ene stilling er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Kordegnens hovedansvarsopgaver:
- Regnskabsudarbejdelse og bogføring
- Lønindberetning til FLØS for både fastansatte og timelønnede, herunder ferieregnskab
- Bistå kontaktpersonen med administrative opgaver
- Bistå kirkeværgen med administrative opgaver
- Sekretær for menighedsrådet
- Almene administrative opgaver som kalenderføring i Churchdesk osv.
- Personregistrering og borgerbetjening ved ferie og sygdom
- Kirketjeneste ved særlige lejligheder (ca. 6-8 årligt)
Lindehøj Sogn ligger i Herlev. Sognet har ca. 17.000 indbyggere, heraf ca. 11.000 folkekirke- medlemmer, et velfungerende menighedsråd og to gudstjenestesteder. Udover almindelige højmesser er der et varieret gudstjenesteliv og et rigt menighedsliv ugen igennem. Se mere på lindehojkirke.dk
Der er et godt kollegialt samarbejde i medarbejdergruppen bestående af to kordegne, tre kirketjenere, to organister, to kirke- og kulturmedarbejdere, fire præster, kirkekorsangere, en børnetjenestemedarbejder, en gospelkorsleder samt en børnekorleder.
Kordegnebetjeningen varetages ved de fleste gudstjenester af frivillige kordegne.
Vi ønsker, at du:
- Har gennemført kordegneuddannelsen
- Har erfaring med regnskab
- Er rutineret bruger af Office-pakken
- Er ansvarsbevidst og fleksibel
- Er udadvendt og er med til at tegne sognets ansigt udadtil
- Har gode samarbejdsevner og er en udpræget holdspiller
- Har lyst til og interesse for kirkens arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en travl og til tider uforudsigelig arbejdsdag
- Har et godt humør og er imødekommende overfor borgere, kolleger og samarbejdspartnere
Ansættelse sker ved Lindehøj Sogns Menighedsråd beliggende Tvedvangen 175, 2730 Herlev.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner) + 18% i pension. Hertil kommer der et ok-tillæg på 921,00 kr. (nutidskroner) pr. år. Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.
Aftale om indplacering i lønniveauet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Ansøgere uden gennemført kordegneuddannelse, men med anden relevant baggrund i forhold til kordegneopgaver er velkomne til at søge stillingen. Ansøgere, der ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, skal gennemføre 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen. Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er tre måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Mia Mohr på tlf. 4068 6316/mail mimoh@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9074fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 6. november kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted snarest derefter. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lindehøj Menighedsråd, Tvedvangen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135021