Vil du være en del af sundhedsvæsenet, hvor du sidder helt tæt på lederne på ét af landets største akuthospitaler, og hjælper dem med at sikre en faglig og professionel koordination af løn og ansættelsesvilkår?
Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores hospital, hvor godt behandlet er en kernefortælling, ikke kun i forhold til behandling af patienter, men også i forhold til vilkår for medarbejdere. Det betyder også, at vi værner om vores gode arbejdsmiljø og det at være en god kollega.
Du bliver ansat i stabsafdelingen HR, Sekretariat og Kommunikation, hvor du indgår i HR-enheden med 16 kollegaer som arbejder med løn, overenskomster, personalesager, arbejdsmiljø, uddannelse og rådgivning.
Du vil referere til hospitalets HR-chef. Din primære arbejdsplads bliver Gentofte Hospital med en del mødeaktivitet og enkelte arbejdsdage på Herlev Hospital.
Dine hovedopgaver Du bliver del af et fagligt team med fire kolleger som prioriterer at hjælpe hinanden med opgaverne.
Din arbejdsdag vil være præget af arbejde helt tæt på klinikken på flere matrikler og opgaver sammen med dine kollegaer i enheden.
Du bliver kontaktperson for et antal af hospitalets afdelinger og kommer til at bistå hospitalets ledere med:
- Sparring om løn- og ansættelsesvilkår, herunder bistand til ledere ved lønforhandlinger og korrekt indplacering ved nyansættelser
- Rådgivning om og fortolkning af overenskomster og arbejdstidsaftaler
- Facilitering og koordinering af de årlige lønforhandlinger
- Forhandlinger med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer
Dine kvalifikationer Du har erfaring med lønforhandlinger og lønindplaceringer på det offentlige arbejdsmarked. Et skarpt blik for tal, data og regneark kan være en fordel. Erfaring med Silkeborg Data er en fordel men ikke en forudsætning.
En administrativ eller videregående uddannelse kan være en fordel, men ikke et krav. Det er vigtigt at du har relevant erfaring og at du kan arbejde selvstændigt og fremstå som en professionel samarbejdspartner med blik for de pragmatiske løsninger.
Du trives med en dynamisk hverdag hvor du tit vil opleve at være ledernes nærmeste sparringspartner omkring daglige drifts- og personaleadministrative opgaver.
Sikker og præcis kommunikation, både skriftligt og mundtligt, er noget vi lægger vægt på, ligesom du vil kunne drage fordel af erfaring med forhandlinger og samarbejde med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer.
Det praktiske Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og kan tiltrædes efter aftale. Vi har en flekstidsordning og der er som udgangspunkt mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Som ansat på hospitalet har du adgang til diverse personalegoder, herunder gode personalekantiner, sportsforening, massagetilbud mm.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, enten overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. eller overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Du velkommen til at kontakte HR-chef Húbert Nói Gunnarsson på telefon 20 28 07 88, hvis du vil høre mere om stillingen.
Send din motiverede ansøgning og CV senest søndag den 21. september 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 39.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1ba436c1-c4aa-40c2-8e52-1c38d778087e