Debitorbogholder søges til Shared Service Center i SDK Shipping A/S i Høje Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du “hard core” debitorbogholder? Vil du være med til at levere førsteklasses debitorstyring i SDK Shipping, som er i rivende udvikling. Kan du se dig selv som omdrejningspunkt for driften, når det drejer sig om debitorbogholderi og opfølgning på debitorer. Og trives du som en del af et stærkt økonomiteam med et rigtig godt arbejdsmiljø, så har vi stillingen til dig i SDK’s Shared Service Center.

SDK Shipping A/S er en del af SDK FREJA koncernen, hvor SSC (Shared Service Center) servicerer koncernens shipping selskaber, der lige nu består af 6 danske, 1 svensk og 1 norsk selskab med bogholderi, regnskab, ledelsesrapportering etc.

SDK Shipping A/S er i en rivende udvikling og foretager løbende virksomhedsopkøb. Der er et stærkt fokus på optimering således, at SSC kan understøtte koncernens vækst strategi effektivt. SDK Shipping beskæftiger sig med alle dele af shipping: agency, befragtning, stevedoring (lastning og losning af skibe), fortoldning og cruise.

Du får en afvekslende hverdag, sammen med dygtige kollegaer i et internationalt miljø
Som debitorbogholder hos SDK bliver du en del af et økonomiteam på 10 personer med en uformel omgangstone. Teamet refererer til Finance Manager og varetager økonomiopgaverne for de i alt 8 selskaber i koncernen.

Som debitorbogholder vil du sidde med hele paletten

  • Sammen med en kollega får du ansvaret for den løbende debitoradministration, herunder bogføring af indbetalinger og rykning, skriftlig og telefonisk.
  • I samarbejde med driftsafdelingerne - fastlæggelse af kreditmaksimum på kunder og sikring af overholdelse af dette
  • Support af deres driftsafdelinger i forskellige kunderelaterede opgaver
  • Kreditforsikring af kunder
  • Løbende overvågning af kundesaldi og afrapportering af disse
  • Løbende optimering af processerne omkring debitorerne
  • Månedsluk, herunder hensættelser og afstemninger.
Erfaren debitorbogholder med høj detaljegrad
Du kommer med solid erfaring som debitorbogholder med minimum 5 års erfaring og kan dit debet/kredit. Du formår at arbejde selvstændigt med dine opgaver og kan nemt danne dig et overblik, også i en travl hverdag. Du er serviceorienteret, udadvendt og god til at håndtere en bred vifte af stakeholders i din hverdag.

Derudover er du:
  • Omhyggelig og har fokus på detaljen
  • Flydende engelsk i skrift og tale
  • Erfaren bruger af Excel
  • og har erfaring med Navision
SDK Shipping anvender Navision og en stor del af deres fakturering foregår i Gatship. Kommunikationen med driftsafdelingerne forgår i Mark5. Herudover, anvendes Rillion workflow til den indgående fakturahåndtering.

SDK tilbyder dig
En spændende stilling hvor du vil sidde med hele paletten og have en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du vil arbejde i et åbent kontorlandskab i moderne faciliteter med velordnede arbejdsforhold. Derudover tilbyder SDK gode kantinefaciliteter, motionsrum, gode parkeringsmuligheder, pension, sundhedsforsikring samt 5 feriefridage.

Ansøgningsproces
Send venligst din ansøgning og CV via nedenstående link. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger
Er du velkommen til at kontakte Senior HR og rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666).  Om SDK FREJA
SDK FREJA Gruppen er en dynamisk virksomhed i vækst. Vi faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping, chartering og services til cruiseindustrien i Nordeuropa. 

Med rødder i det maritime Danmark kan vores historie dateres tilbage til 1876 til en lille lokal skibsmæglervirksomhed i Fredericia, der med tiden udviklede sig til at blive en væsentlig spiller inden for shipping og logistik. 

SDK FREJA er en del af den familieejede koncern–A/S United Shipping and Trading Company Ltd (USTC). USTC er repræsenteret i mere end 30 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, risk management og IT. 

USTC blev grundlagt i Fredericia i 1876. I dag består den familieejede koncern af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group og Unit IT og har på verdensplan 130 kontorer og mere end 3.500 medarbejdere. 

USTC, der siden 1981 har haft hovedkontor i Middelfart, har en egenkapital på mere end 3 mia. kr. og omsatte i seneste regnskabsår for 76 mia. kr.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Accountor, Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978508

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet