BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle vagtplanlægningen for læger i en af Danmarks største medicinske afdelinger? Har du viden om OPTIMA, arbejdstidsregler og overenskomster samt kendskab til sundhedsvæsenet? Så skal du søge denne stilling!
Afdeling for Medicinske Sygdomme søger en kollega på 37 t/ugen, som skal bygge videre på vores vagtplanlægnings-setup. Da afdelingen huser ca. 130 læger på fuldtid, ønsker vi en ny kollega der har erfaring med at organisere og planlægge komplekse opgaver i regi af sundhedsvæsenet. Vi leder efter dig, der er udadvendt og som værdsætter at arbejde i en funktion med stor berøringsflade til mange mennesker.
Opgaveprofilen Arbejdsopgaverne er primært koncentreret omkring vagtplanlægning for lægerne på vores Herlev-matrikel. Arbejdsopgaverne har hovedvægt på administrative og koordinerende opgaver som f.eks.:
- Selvstændig vagtplanlægning for de yngre læger samt speciallæger i afdelingen under hensyn til den enkelte læges kompetenceniveau og afdelingens drift.
- Kontrol af overholdelse af normtid og overenskomst.
- Korrespondance med videreuddannelsessekretariatet og HR-afdelingen.
- Personaleadministration i Silkeborg Data.
- Brugeradministration via CBAS.
- Ajourføring af database, initiallister, telefonlister, introduktionspakker, velkomstbrev til nyansatte m.m.
- Indberetning af tillæg og lønaftaler.
- Deltagelse ved vagtplanlægningsmøder.
- Stillingsopslag i HR-manager til introstillinger.
- Hjælpe til med at finde vikarer under sygdom i hverdagene.
- Håndtering af henvendelser fra lægegruppen, som oftest relaterer til vagtplanen.
Din faglige og personlige profil
- Du arbejder systematisk med dine opgaver.
- Du har kendskab til sundhedsvæsenet.
- Du er nysgerrig og initiativrig, og bidrager med dine faglige kompetencer.
- Du kan arbejde selvstændigt og har et udpræget servicegen.
- Du værdsætter et godt tværfagligt samarbejde og gør dit til at vedligeholde og udvikle dette.
- Kendskab til vagtplanlægning i OPTIMA.
- Erfaring med lægernes overenskomst og lønområde.
- Du har erfaring med Optima, Silkeborg Data og CBAS.
Vi ønsker, at du som vagtplanlægger, kan trives i dette og spille ind med dine kompetencer og medvirke til den fortsatte udvikling af vores sekretariat. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har servicegenet med dig. Til gengæld rummer vores team plads til din faglige såvel som din personlige udvikling.
Om afdelingen Ledelsessekretariatet er afdelingens ansigt udadtil. Vi har en bred kontaktflade til såvel afdelingens medarbejdere som til patienter og pårørende, og løser en lang række opgaver indenfor ledelsesbetjening.
Du får et tæt samarbejde med afdelingens læger samt med teamet i ledelsessekretariatet og med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske. Teamet i ledelsessekretariatet består - udover dig - af tre andre vagtplanlæggere, to ledelsessekretærer, en teamleder og en kommunikationsmedarbejder.
Vi stræber efter en effektiv og hurtig sagsbehandling og vi ønsker at være imødekommende, løsningsorienterede og konstruktive i den måde vi løser vores opgaver.
Du skal derfor have et udpræget servicegen og en smilende og positiv tilgang til, hvad hverdagen må bringe.
Afdeling for Medicinske Sygdomme er repræsenteret på begge matrikler hver dag. Denne stilling har primært fremmøde på Herlev, men der vil også være dage med mødeaktivitet eller fremmøde på Gentofte. Da vores afdelingsledelse også deler deres tid mellem Herlev og Gentofte Hospital, så der vil være dage, hvor der er fuldt hus på gangen og dage hvor der er mere stille.
Vi tilbyder
- En stilling på 37 timer om ugen med arbejdstid placeret mandag til fredag i dagstid.
- En arbejdsplads i udvikling i en af Danmarks største medicinske afdelinger.
- Mulighed for relevant uddannelsesaktivitet, der kan understøtte din udvikling.
- En dagligdag i en løsningsorienteret stab og afdeling.
Vi varetager specialerne indenfor infektionssygdomme, lungesygdomme, ældresygdomme samt hormon- og stofskiftesygdomme med sengeafsnit, specialambulatorier og flere forskningsenheder på begge matrikler.
Herudover har vi det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter fra hospitalets optageområde.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, eller hvis du har lyst til at se vores sekretariat og hilse på os inden du sender en ansøgning, så er du velkommen til at ringe til teamleder Mette Kofoed-Sørensen på telefon 23 83 79 24 og aftale tid for et besøg.
Ansøgningsfrist d. 6. november 2024. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135316