BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger for Netavent - en regnskabs- og økonomimedarbejder til 30 timer om ugen. Netavent er en solid dansk ingeniørvirksomhed med speciale i luftbaserede kølesystemer, laboratorieventilation og indeklimastyring.
Da den nuværende bogholder/regnskabsmedarbejder har valgt at søge nye udfordringer, søges en ny medarbejder, med kompetencer inden for:
- Lønbehandling i Danløn, herunder ferieregnskab
- Momsindberetning
- Bogføring af ind-/udbetalinger
- Opfølgning debitorer/kreditorer – herunder kreditforsikring
- Måneds-, kvartals- og årsafslutninger, samt anlæg og finans
- Afstemninger
- Likviditetsstyring
Virksomheden er beliggende i Herlev-området. Jobbet er et udfordrende og varierende job med udviklingspotentiale, hvor glade og dygtige kollegaer gør hverdagen til et teamwork lidt udover det sædvanlige.
Du får tæt kontakt med både salg, indkøb samt den øvrige organisation. Du arbejder i udgangspunkt 30 timer om ugen, måske med mulighed for fuld tid på sigt, hvis du ønsker det. Arbejdstiden er gerne mellem kl. 07.00 – 16.15. Netavent har en rigtig god og uformel stemning, og sætter en ære i at samarbejde og bidrage til at alt forløber glat. Du får en varieret dag, hvor nye opgaver hurtigt kan dukke op og du trives med at arbejde selvstændigt.
Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt kantineordning.
Få en alsidig hverdag
Er du god til at få styr på tal og regnskab, med sans for detaljer og orden og kan du arbejde selvstændigt i en travl hverdag, kan du måske være den rette medarbejder. Du vil få egne selvstændige opgaver, som med tiden kan suppleres af andre større eller mindre opgaver i virksomheden.
Du er eneansvarlig for bogholderiet i samarbejdet med direktøren og virksomhedens revisor.
Netavent forventer
- Du har erfaring med regnskab, bogføring, lønbehandling og likviditetsstyring.
- Du har arbejdet med Visma, eller lignede og Danløn og er ferm i anvendelse af MS Office-pakken.
- Du har mod på at udvikle dig i jobbet og påtager dig gerne nye arbejdsopgaver.
”Det er rigtig vigtigt, at du er fleksibel, og kan håndtere at opgaver pludselig dukker op. Du tager initiativ til at løse dem og går systematisk til værks. Du forstår at holde hovedet koldt, når der er mange opgaver, og når der er mindre at lave, så sætter du dig selv i gang. Endelig er du serviceminded og kundeorienteret – og så er du en team-player.
Interesseret?
Accountor er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Susanne Worm på tlf. 25454547.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Accountor, Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://accountor.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=7c3cb52a-0bfc-46c6-a015-30686e4fc044
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906848