BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for teknisk drift af hjemmesider, og har du styr på SEO, CMS og kravspecifikationer? Og har du erfaring med at styre større og mindre webprojekter? Så har vi en spændende stilling til dig i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Din hverdag som webkoordinator Sekretariatet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø består af ca. 10 medarbejdere. Vi løser opgaver inden for it, jura, GDPR og it-sikkerhed.
Som webkoordinator bliver du tovholder for vores hjemmesideprojekt, hvor du skal kunne koordinere hjemmesidens opstart og den løbende opdatering og vedligeholdelse.
Dine primære opgaver vil være:
- stå for den tekniske drift af vores hjemmesider/systemer bl.a. sikre, at vores hjemmeside er SEO-optimeret
- fungere som bindeled mellem NFAs webredaktører og vores eksterne leverandører
- udarbejde statistikker og afrapporterer om de besøgendes brug af hjemmesiden
- fungere som teknisk sparringspartner og/eller projektleder på store som små webprojekter
- supportere webredaktører og sparre med husets forskere om muligheder for deres forskningsprojekter
- sikre at GDPR lovgivningen bl.a. cookies politik bliver overholdt for vores systemer og udarbejde materiale og besvarelser til departement og DPO.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse inden for it, men du kan også have en anden baggrund og gerne erfaring med it.
Derudover ser vi gerne du har:
- teknisk forståelse for, hvordan systemer er opsat, og hvordan man arbejder med dem på `Code editor`
- god analytisk sans og kan programmere, opsætte, vedligeholde html og css og erfaring med at gennemføre brugertest
- projektledererfaring og kan styre et webprojekt fra start til slut
- indgående kendskab til tilgængelighedsstandarden WCAG og web-analyseværktøjer som Siteimprove og Google Analytics
- indgående kendskab til CMS-systemer. Vi bruger Sitecore, Umbraco, Drupal og Wordpress og erfaring med billedbehandling/grafik til hjemmesider.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den snarest muligt og senest d. 1. oktober 2023.
Hvis du har en akademisk uddannelse bliver du ansat som akademisk medarbejder efter overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent. Hvis du ikke er akademiker, bliver du ansat som it-medarbejder efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkalle 105, 2100 Kbh Ø.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Anne Marie Clemensen på tlf. 29357308.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag d. 7. august 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170904&DepartmentId=6068&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877492