Visionær teamleder til Ydelse, Borgerservice og Kontrol i Herlev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle visioner og sætte en ambitiøs dagsorden? Vil du med din ledelsesmæssige gejst stå i spidsen for at skabe bredt engagement, der hviler på åbent og tillidsfuldt samarbejde? Så er det dig, vi søger til at stå i spidsen for Ydelse, Borgerservice og Kontrol i Herlev Kommune.

Hvem er vi i Ydelse, Borgerservice og Kontrol?

Samlet set vil du få ledelsesansvar for tre velfungerende teams med i alt 20 medarbejdere. 

I Ydelse rådgiver medarbejderne om - og udbetaler ydelser til vores borgere på en lang række ydelsesområder, herunder behandling af ansøgninger om f.eks. kontanthjælp, uddannelseshjælp og enkeltydelser. 

I Borgerservice håndteres både de personlige og telefoniske henvendelser vedrørende f.eks. pas, kørekort, NemID/MitID, flytteanmeldelser, indrejser og sygesikring.

Kontrolfunktionens daglige arbejde er baseret på anmeldelser eller henvendelser fra borgere, kollegaer eller andre myndigheder, samt registersamkøring og gennemgang af forskellige typer data, der kan indikere snyd.

I det daglige refererer du til afdelingslederen for beskæftigelsesområdet og indgår i et ledelsesteam med de fire andre teamledere på området.

Du er en innovativ og dygtig leder, der naturligt tænker strategisk udviklende med udgangspunkt i driften

Vi ser frem til dit opgavemæssige engagement med plads til humor samt din åbne og fleksible tilgang, der giver plads til det gode og uformelle samarbejde på tværs af områder og hierarki. Du har et klart blik for at bringe hele organisationens ressourcer i spil samt indtænke strategiske samarbejder med eksterne parter.

Vi leder efter en fagligt kompetent og visionær leder, der er klar på at skabe et godt fundament i nye rammer, når vi flytter til vores nye rådhus i foråret 2024. Herunder bl.a. udvikling af et nyt kontaktcenter, hvor du som teamleder skal sætte retningen. 

Din rolle som teamleder

Vi forventer en inddragende og tillidsfuld ledelsesstil med tydelige rammer. Du vil som leder skulle sætte en tydelig retning med fokus på digitalisering, automatisering og optimering af arbejdsgange og processer samt understøtte et kontinuerligt og vedvarende arbejde med at sikre høj faglig kvalitet og trivsel.

De tre områder rummer en stor og kompleks lovgivning, som du skal evne at tilegne dig i et omfang, så du kan give faglig sparring i særligt komplekse sager og sætte retning i forhold til skøn og vurderinger.

Herudover skal du som leder have fokus på at fastholde og udvikle det gode og respektfulde møde med borgerne i både den skriftlige og mundtlige kommunikation.

Løn og ansættelsesforhold

Tiltrædelse den 1. april 2024.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Christensen på tlf. 44 52 86 23.

Ansøgningsfristen

Fristen for at søge stillingen er onsdag den 14. februar 2024. 1. runde af samtaler holdes mandag den 19. februar og 2. runde holdes fredag den 23. februar. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Herlev Bygade, 90, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet