BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for akutte patienter sammen med et fantastisk team af dygtige sekretærer i Herlev akutmodtagelse. Så læs med her.
Vi er en stor afdeling med et højt patientflow, og – som du formentlig har gættet - er der ikke to dage, der er ens hos os. Hvis du trives i et uforudsigeligt miljø, og kan tilslutte dig vores ambition om at ville skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, tilbyder vi en spændende og meningsfuld arbejdsplads.
Vi modtager mere end 100.000 patienter om året, hvilket gør modtagelse og udskrivning af patienterne til en kerneopgave i Akutmodtagelsen. En meget stor andel af patientforløbene kommer forbi vores CVI (centrale visitation), hvor vi nu opruster med en ny kollega.
Vi søger en kandidat, som er imødekommende af natur. Du ved, at patientens oplevelse er betinget af et sammenhængende forløb, og du sætter en ære i at give patienterne den bedst tænkelige start på deres behandlingen hos os.
Du har ikke kun første, men også sidste hånd på registreringen af vores patientforløb, og stillingen kræver derfor, at du er organiseret. Du er ligeledes stærk i det relationelle, da de gode patientforløb er baseret på et tæt samarbejde imellem kolleger og samarbejdspartnere - også når hverdagen er travl.
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, og en et stærkt fagligt og socialt team, der brænder for akutområdet. Hos os får du mulighed for at være med til at udvikle og sætte dit præg på sekretærens funktion i Akutmodtagelsen.
Vi udvikler dig Vi har et formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil blive fulgt af vores faglige mentor det første år. Dertil har vi et struktureret kompetenceudviklingsprogram med lønaftale i forhold til indplacering på kompetenceniveauer, som sikrer dig løbende udvikling.
Vi har - i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) - udviklet et formelt kompetencegivende forløb, der klæder akutmodtagelsens lægesekretærer på til fremtidens opgaver. Forløbet tager udgangspunkt i tre moduler fra Sundhedskommunomuddannelsen, som vi har skræddersyet til vilkår, behov og praksis i vores afdeling.
Vi inddrager dig Vi er nysgerrige på vores medarbejderes observationer og forslag til ændringer, og vi prioriterer at inddrage medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange.
Du bliver en del af et stærkt fagligt team Et godt arbejdsmiljø med en god og konstruktiv omgangstone er helt grundlæggende for os.
Vi holder faste morgenmøder og personalemøder, hvor vi holder hinanden opdateret, imens vi i hverdagen arbejder for at have en åben dialog, hvor ledelse og medarbejdere sparrer og udveksler ideer med hinanden.
Hvad forventer vi af dig? At du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Du kan også have en baggrund som SOSU eller sygeplejerske med flair for de administrative opgaver og med ønske om at skifte spor til en administrativ stilling.
Vi ønsker en kollega, der kan sætte kryds ved følgende:
- Du er fagligt dygtig og god til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange.
- Du er serviceminded.
- Du er udadvendt, og sætter en ære i at give vores patienter den bedste start på deres behandlingsforløb.
- Du kan lide en uforudsigelig hverdag, der er alt andet end rutinepræget.
- Du er omstillingsparat. Du kan skifte tempo, når der er behov for det, og du har en rolig udstråling og kan bevare et godt overblik, også når vi har travlt.
- Du forstår og taler flydende engelsk.
Dine primære arbejdsfunktion vil være i vores CVI (centrale visitation), hvor du vil have ansvaret for:
- Telefonvisitation af akutte indlæggelser.
- Fordeling af akutte og elektive henvisninger til Herlev og Gentofte Hospital.
- Traumefunktion.
- Registrering af patientdata og kvalitetssikring af det administrative forløb.
- Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse pr. 1.6.2024 eller efter aftale.
Send os din ansøgning senest d. 22.4.2024 kl. 12, men gerne før, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pernille Fris Kriegsbaum Stender på pernille.kriegsbaum.stender@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026115