Vil du spille en vigtig rolle, når Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier overdrages til den tekniske drift?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe overblik og understøtte processerne ved overgangen fra byggeri til hospital? Vil du være bindeleddet mellem byggeprojekterne og den tekniske driftsorganisation?

Så er du måske vores nye kollega i Idriftsættelsesprogrammet (ID-programmet).

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2,2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Vi er bygherre for godt 550.000 nye kvm, hvoraf de første 218.000 kvm allerede er idriftsat og taget i brug.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv!
Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du bliver en vigtig del af ID-programmet. Vi er en tværgående enhed der dels arbejder med idriftsættelse og ibrugtagning af byggerierne, dels understøtter det tværfaglige samarbejde mellem byggeprojekter, driftsorganisationen, hospitalerne og Center for It og Medico (CIMT).

Dine vigtigste opgaver vil være, at

  • være ’ambassadør’ og ekstra ressource for driftsorganisationen i forbindelse med overdragelsen af de større byggerier
  • drive og facilitere overdragelsesmøder mellem byggeprojektet og driftsorganisationen
  • følge op på og understøtte, at byggeprojektet afleverer den påkrævede dokumentation, har udført de nødvendige tests og har sikret en fyldestgørende undervisning af driftspersonalet
  • bære erfaringer fra tidligere projekter ind i de nye, samt indsamle og dele nye opmærksomhedspunkter.
Du vil blive tilknyttet et primært projekt eller lokalitet, og da ID-programmet er involveret i mange projekter, hjælper og sparrer vi også på tværs af vores matrikler, enheder og faggrupper.

Om dig
Din uddannelse er ikke væsentligt, dog forventer vi, at du har bred teknisk indsigt og har arbejdet med projektledelse eller koordinering indenfor drift eller byggeri, og kan dokumentere det.

Den oplagte profil til stillingen

  • Er en stærk facilitator, der kan skabe overblik, og arbejde på tværs af faggrupper på alle niveauer
  • Trives i et miljø, hvor der ikke er noget ”plejer”, og selv kan være med til at skabe rammerne
  • Ser dokumentation som en selvfølgelighed og kommunikerer klart og tydeligt på skrift og tale - og kan begå sig på engelsk, da nogen af projekterne har engelsk som arbejdssprog
  • Har kørekort.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Programchef Helle Eiberg Thorup på telefon 29 19 94 57, eller Teamleder Michelle Runge Christensen på telefon 20 44 79 13.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

ID-programmet er en del af Center for Ejendomme, og din base vil være i vores hovedkontor på Stationsalleen 42, 2730 Herlev, men du vil ofte arbejde eller have møder på andre lokaliteter.

Ansøgningsprocedure
Ansøg ved at sende din ansøgning, CV via link i annoncen.

Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale.

Ansøgningsfrist den 15. januar 2024.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og der indkaldes løbende til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957857

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet