Den unge kvinde og hendes familie
Vi søger vikarer til en ung kvinde på 24 år som bor på Østerbro med sine forældre og 3 søskende.
Det er ikke et krav (men absolut en fordel) at du har erfaring, da der vil være grundig oplæring i hjemmet fra blandt andet hjemmesygeplejen.
Hun lider af sygdommen Spielmeyer-Vogt og er langt i sygdomsforløbet. Derfor har hun brug for overvågning og hjælp til alle former for pleje. Heriblandt personlig pleje, sondemad, liftning, samt hjælp til at lette vejrtrækningen, med flere gange daglig pep-maske og C-pap maske og sug. Desuden er ture ud af hjemmet i kørestolen en fast del af arbejdet.
Derudover er hun blind og har intet sprog, dog trænes der med at kommunikere ved andre teknikker, da hørelsen er intakt. Ligeledes trænes hendes bevægelighed og mobilitet med faste massage rutiner.
Familien bor tæt på en togstation og en trafikholdeplads, så det er nemt at komme til hjemmet med offentlig transport. Har du bil er der masser af gratis parkeringsmuligheder foran hjemmet.
Omsorgsfuld, rolig og nærværende
Dit arbejde med kvinden vil give familien en stor aflastning og give dem muligheden for, at få deres hverdag til at gå op. Vi ser gerne, at du er en omsorgsfuld, rolig og nærværende person. Og da familien også indgår i arbejdsopgaverne, er det vigtigt, at du kan indgå i samarbejdet med dem og med øje for, at de er familie.
Derudover er der ingen husdyr i hjemmet og det er en fordel at du ligeledes ikke har husdyr, da familien har allergi. Samtidig er hjemmet et ikke-ryger hjem.
Stillingens omfang
Da en kollega er på barsel har vi brug for dig som som fast tilkaldevikar, og med mulighed for faste planlagte vagter ved ferie og andet.
Søg stillingen og vi vil sammen tilrettelægge timerne.
I ordningen forventer vi, at holdet er selvdækkende, hvilket betyder, at man dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie og der vil derfor forekomme flere vagter både dag og nat i disse perioder.
Vagterne ligger således:
Mandag til fredag i dagvagt kl. 11.15-21.00. Lørdag og søndag kl. 12.00-21.00.
Vågne nattevagter alle ugens nætter kl. 22.00-08.00
Fast teamleder, overenskomst og et meningsfyldt job
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og er derfor sikret en række grundvilkår.
Desuden får du
- Et arbejde hvor du gør en oprigtig forskel for en familie, der har brug for din hjælp
- Et arbejde som med fordel kan kombineres med studie eller andet arbejde
- Fast områdeleder, som kan give dig støtte og sparring
- Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt
Ansøgning og kontakt:
Stillingen skal besættes hurtigst muligt så søg gerne i dag og der kaldes løbende til samtale. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til områdeleder Charlotte Wedebye på telefonnummer 88 88 71 71 alle hverdage.
Ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d11d5516-455d-4a92-84f2-bc5c9d630c48