Vidensmægler til Videncenter for Diabetes ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være i feltet mellem forskning og praksis? Og er du vild med at søge løsninger på, hvordan information fra store vidensområder findes, bearbejdes og formidles, så alle kan forstå det? Så er du måske vores nye vidensmægler i Videncenter for Diabetes.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en vidensmægler til en 3-årig stilling i Videncenter for Diabetes. Videncentret gør forskningsbaseret viden tilgængelig for personer med diabetes, deres pårørende og sundhedsprofessionelle. Det sker primært via vores online vidensportal videncenterfordiabetes.dk.

Om os Din arbejdsplads bliver på et hospital, som har ekspertise i diabetesbehandling gennem mere end 90 år.

Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har som led i en langsigtet strategisk satsning siden 2018 drevet et videncenter, som samler, bearbejder og formidler forskningsbaseret information om diabetes.

Videncenteret trækker på både dansk og international ekspertise, og du vil komme til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, kreativitet og kollegial respekt vægtes højt.

Teamet består af en teamleder, to vidensmæglere, tre vidensformidlere, en webformidler, en lægefaglig medarbejder og en studentermedhjælper.

Resten af Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling, hvor videncentret er placeret, er en blanding af læger, sygeplejersker, digitale læringskonsulenter, en fotograf, en grafiker, forskere og projektmedarbejdere. Derfor er der en tæt, daglig kontakt til og samarbejde med forskellige faggrupper – internt i afdelingen og på tværs af SDCC's andre afdelinger.

Jobbet Som vidensmægler skal du spille en central rolle i arbejdet med at få forskningsbaseret information effektivt ud til vores målgrupper. Du skal blandt andet:

  • finde og systematisk organisere information, der kan sammenfattes til indhold og vidensprodukter på vores vidensportal videncenterfordiabetes.dk
  • omsætte komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til en form, som er nemt forståelig, men stadig rummer nuancer og er brugbart
  • identificere vidensbehov og finde på kreative løsninger til, hvordan vi tilfredsstiller behovene.
Disse opgaver skal du til tider løse på egen hånd, men altid med sparring fra kollegaer, som du også vil arbejde tæt sammen med i forbindelse med udvikling af større vidensprodukter. Opgaverne bliver løst bedst med en blanding af analytiske og relationelle kompetencer.

Du vil være den ene af to vidensmæglere i et team, som består af folk med forskellige formidlings-, forsknings- og tekniske kompetencer. Alle med et stærkt fokus på at bringe viden i spil til gavn for målgrupperne. I Videncenter for Diabetes lægger vi desuden stor vægt på, at produkter, arbejdsgange og strategier bliver diskuteret i fællesskab, og at vi på den måde sætter retning for arbejdet i videncentret.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere med personer, som har meget forskellige roller og baggrunde – du taler altså godt med både personer med diabetes, deres pårørende, forskere og sundhedsprofessionelle af alle slags.

Kvalifikationer Vi forventer, at du har disse kvalifikationer:

  • Relevant sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse med erfaring inden for sundhedsområdet
  • Solidt kendskab til både kvantitative og kvalitative metoder
  • Erfaring med kritisk læsning af videnskabelig litteratur
  • Erfaring med litteratursøgning
  • Erfaring med at samle og organisere information
  • Gerne erfaring med udarbejdelse af systematiske reviews eller andre former for forskningskortlægning
  • Gerne forskningserfaring
Derudover har du følgende kompetencer:

  • God til at arbejde med at gøre viden anvendelig
  • Dygtig til at danne netværk og relationer
  • Skarp til at organisere og formidle information
  • Opsøgende og nysgerrig
  • Har en kreativ tilgang til problemløsning
  • God forståelse for IT og interesse for webformidling
  • Fleksibel og en holdspiller
Ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomster i Region Hovedstaden. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure Hvis du har konkrete spørgsmål, som du ikke har fundet svar på i ovenstående, er du velkommen til at kontakte teamleder Ole Nørgaard på 21 60 92 51 eller videns- og informationsspecialist Tue Helms Andersen på 30 65 45 28.

Ansøgningsfristen er den 6. marts 2024.

Hvis du ikke har hørt fra os senest fredag den 8. marts 2024, er du ikke indkaldt til 1. samtale.

Vi afholder 1. og 2. samtaler i uge 11 og 12.

Ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser sendes online via linket her på siden.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og behandlingssted for 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet