BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Forsvarets Efterretningstjeneste er det meste af det vi laver hemmeligt. Det er måske også derfor, du ikke har fået et indtryk af os som arbejdsplads. Men hvis du tror, at FE er for de specielt udvalgte, så skal du vide, at vi favner bredt i alder, kompetencer og køn.
Når du bliver en del af FE, kommer du ind i et helt specielt miljø, du ikke finder mange andre steder. Når man ikke kan tale åbent om sit arbejde med andre end sine kolleger, får man nemlig et helt særligt sammenhold. Hos os er der heller ikke noget med at tage arbejdet med hjem med risiko for at glemme sin PC fyldt med statshemmeligheder i Metroen. Alt dit grej bliver på jobbet, og når du går ud ad døren, har du derfor fri. Rigtig fri.
”Det holder mig på tæerne, at det er så vigtigt, det vi laver. Dit arbejde kommer til at virke ude i den virkelige verden.” – Lars
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Vi søger en kompetent, erfaren og pragmatisk kollega, som kan være med til at optimere vores ITSM-processer og som kan sikre forankringen af processerne i organisationen. Som vores nye kollega bliver du en del af et ITSM-team med højt kvalificerede kolleger, som vil udfordre dig og som du kan udfordre.
”Du får en individuel udviklingsplan og masser af karrieremuligheder på alle mulige og umulige leder og kanter. Og så vil du helt sikkert opleve, at vi er meget professionelle og seriøse omkring det vi laver, men vi glemmer ikke, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.” – Lars
Du og din baggrund er vigtig
Du har forståelse for at vi ikke har processer for processernes skyld, men at målet med ITSM er at levere IT-services som lever op til de aftalte serviceniveauer. Du ved hvilke KPI’er der giver mening i praksis og hvilke der ikke gør. Du har en baggrund som f.eks. Incident Manager, Problem Manager eller Change Manager og du har erfaring for, hvordan man får processerne til at fungere i en dynamisk hverdag.
Forudsætningen for, at du lykkes og bliver dygtigere, er nysgerrighed og konstant udvikling. Hos os kommer du til at arbejde i et miljø med humor, holdånd, faglighed og dedikation.
Vi forventer, at du har erfaring med:
• Implementering, optimering af en eller flere ITSM-processer
• Etablering og rapportering af KPI’er
• At udarbejde og opdatere dokumentation
• At du kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
Hvis du har en eller flere ITIL-certificeringer er det naturligvis en fordel.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 18. juni 2023.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 26 og stiler mod en ansættelse fra 1. september 2023. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale rekrutteringspartner på fe-5572@fe-ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169214&DepartmentId=10051&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838333