Vær med til at gøre en forskel -Bioanalytikere/andet sundhedsfagligt personale søges til Ambulatorium for blodprøvetagning, Rigshospitalet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du en arbejdsplads med fokus på den gode patientkontakt, så har Ambulatorium for blodprøvetagning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet – Blegdamsvej, ledig stilling til besættelse pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.

Hos os kommer du til at gøre en forskel. Vi holder et højt professionelt niveau og sætter en ære i, at arbejdsglæden ligger tilsvarende højt.

Ambulatoriet udtager dagligt blodprøver på 500-700 voksne og 50 børn. EKG-optagelser foretages ikke af Afdeling for Klinisk Biokemi.

Der er 4 prøvetagningssteder på Blegdamsvej: 3 for voksne og 1 for børn. Arbejdsopgaverne består primært af betjening af patienter i reception, blodprøvetagning, udførelse af belastninger og svedtest. I det hæmatologiske ambulatorium skal der tillige påsættes prøver på instrument, da der skal foreligge analysesvar til lægesamtale eller behandling.

I ambulatoriet for børn, arbejdes der tæt sammen med Videncenter for Børnesmerter for smertedækning og distraktion ved blodprøvetagningen. Personalet oplært i at give lattergas og at trække blodprøver fra CVK.

Vi arbejder med patienten i centrum

Vores kerneværdier er tillid, respekt og ansvar. Vi møder alle vores samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. Vi er fleksible og udviser respekt over for patienternes behov.

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion og oplæring med fokus på at understøtte det gode patientforløb
  • Deltagelse i et fællesskab med kompetent og engageret personale
  • Et godt tværfagligt samarbejde både i afdelingen og med de kliniske afdelinger
  • Rotation mellem de forskellige blodprøveambulatorier
  • Høj faglighed og kvalitet, hvorfor oplæring af FADL-vagter og bioanalytikerstuderende, der deltager i prøvetagningen på de kliniske afdelinger, er en del af jobbet i ambulatoriet.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på godt arbejdsmiljø
  • Gode personaleforhold med bl.a. gratis kaffe/te og frugt, tæt på offentlige transportmidler og mulighed for personaleparkering.
  • Stillingen er vagtfrie og den daglige arbejdstid placeret mellem kl. 7.15 og 15.30.
Vores ønsker til din profil

  • Er uddannet bioanalytiker, laborant eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
  • Er dedikeret til den daglige patientkontakt og serviceminded, så patienterne får den bedst mulige behandling
  • Er rutineret i blodprøvetagning på voksne, og også gerne på børn
  • Er udadvendt, positiv, har gode tværfaglige samarbejdsevner samt et godt overblik
  • Er god til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og i besiddelse af et godt humør
  • Har kendskab til Labka og kalenderfunktionen i SP
Ansættelsesvilkår

Stillingen er med 37 timers beskæftigelse pr. uge. Ansættelse den d. 1. august 2023, eller snarest derefter. Efter en oplæringsperiode, vil det være muligt at blive ansat i færre timer.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Danske Regioner.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Lis Nielsen tlf. 3545 9855 (lis.lene.nielsen@regionh.dk) eller chefbioanalytiker Lone Christiansen tlf. 3545 2010 (lone.christiansen.03@regionh.dk).

Ansøgningsfristen er d. 24.07.2023. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, også inden udløb af ansøgningsfristen. Afslutter du først din uddannelse d. 30. juni 2023 er du også meget velkommen til at sende en ansøgning

Ansøgning vedlagt eksamenspapirer samt eventuelle referencer sendes via linket i opslaget.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250314&DepartmentId=17146&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858763

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet