Underviser søges til efteruddannelse i demens og vejledning ved SOSU H

dato

Har du lyst til at bidrage til efteruddannelse af medarbejdere indenfor områderne demens og oplæringsvejledning? Kan du facilitere undervisning, der skaber værdi og kvalitetsudvikling i praksis? Så er du måske den underviser, vi søger til Kompetencecenter SOSU H.

Som underviser i Kompetencecenteret bliver du en del af et fagligt stærkt team, der samarbejder om planlægning, afholdelse og udvikling af uddannelser for faglærte og ikke-faglærte medarbejdere i velfærdssektoren – primært fra kommunerne.

Du får stor indflydelse på undervisningens didaktik og pædagogiske tilgang, da den tilrettelægges og gennemføres selvstændigt – med støtte og sparring fra kolleger ud fra vores fælles pædagogisk didaktiske grundlag. Undervisningen foregår både på SOSU H’s adresser og hos vores samarbejdspartnere i hele det område der dækker Region Hovedstaden.

Vi arbejder praksisnært og anvender erfaringsbaserede metoder, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Teknologi og simulation er en naturlig del af undervisningen, og vi har høje ambitioner for både faglig og didaktisk kvalitet.

Vi søger en udviklingsorienteret underviser med praksiserfaring

Kompetencecenteret er i vækst, og vi søger dig som kan omsætte praksisviden til engagerende og lærerig undervisning. Din baggrund er sygeplejerske eller SSA med efteruddannelse indenfor arbejdet med demens.

Vi forestiller os at du har erfaring inden for en række af følgende områder:

  • Arbejdet med borgere med demens
  • Oplæringsvejledning
  • Digitale læremidler og online undervisning
  • Har erfaring med undervisning og interesse for faglig udvikling
  • Er engageret, idérig, humoristisk og forstår at planlægge og prioritere.
  • Har mindst 3 års praksiserfaring og lyst til faglig fordybelse
  • Brænder for at undervise voksne med udgangspunkt i erfaringspædagogik
  • Forstår at navigere i en politisk styret organisation
  • Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende kompetencer.
Et job med faglighed og fællesskab

Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø præget af høj trivsel, faglig sparring og videndeling, men også stor selvstændighed. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor, dialog og plads til forskellighed. Vi er en ny og hurtigt voksende gruppe af kolleger.

“Vi har et godt kollegaskab, hvor vi er forskellige, men generøse med at dele viden og hjælpe hinanden. Og så har vi det sjovt – både på og uden for arbejdspladsen. Vi har indflydelse på arbejdet og mulighed for at præge hverdagen. Det gør jobbet både spændende og fagligt udfordrende!” – Jean, underviser

Faglig udvikling og indflydelse

Du får mulighed for at styrke dine pædagogiske og didaktiske kompetencer i en organisation, der følger udviklingen tæt. Når du er godt i gang med undervisningen, vil du gradvist blive inddraget i udviklingsopgaver – fx udvikling af nye uddannelser i takt med arbejdsmarkedets behov.

Er det noget for dig? Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Hørkær 22, 2730 Herlev, men kan også lejlighedsvis være på vores øvrige afdelinger ved fx møder.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Joan Høgstædt Larsen på telefon 2510 3714 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest fredag d. 21. august kl. 12. Forventet tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt efter aftale. Vi holder samtaler onsdag d. 26. august 2026.

SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

Om SOSU H’s Kompetencecenter

Kompetencecenteret tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje, omsorg og det pædagogiske område. Vi prioriterer faglig udvikling højt og er med til at sætte dagsordenen for udviklingen af uddannelser og fag – altid med fokus på attraktive læringsmiljøer.

Læs mere på www.sosuh.dk/kompetencecenter/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SOSU H Herlev, Hørkær , 3., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3055f80e-d297-4847-9c51-ccafd16eae31

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler