Udvikl og Driv Renoveringsprogrammet for Region Hovedstadens Ældre Byggerier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med at udvikle vores organisation og være med til at drive renoveringen af Region Hovedstadens ældre byggerier med udgangspunkt i transformation og bæredygtighed?

I 1970’erne opførtes et antal ikoniske hospitalsbyggerier, som siden har spillet en central rolle i Danmarks og Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Bygningerne er fortsat afgørende for den enkelte patients sundhed og medarbejdernes arbejdsmiljø – men hvilken rolle skal disse bygninger spille på den lange bane? Og hvordan renoverer vi dem, så de også kan understøtte fremtidens behandling?

Vi søger en generalist, der kan være med til at planlægge og definere regionens tilgang til renovering og transformation af regionens bygninger.

Måske er du vores nye kollega i Center for Ejendomme?

Om os
Region Hovedstadens Center for Ejendomme (CEJ) har cirka 900 medarbejdere og står for drift, vedligehold, logistik og byggeri og renovering af regionens ejendomsportefølje på cirka to millioner kvadratmeter. Sammen skaber, driver og udvikler vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre.

I Planlægningssektionen arbejder vi med at sikre en bæredygtig anvendelse og udvikling af regionens ejendomme. I sektionen har vi i dag mange igangværende planlægningsprojekter, der spænder fra overordnede masterplaner, hvor vi arbejder med en langsigtet udvikling af bygninger og matrikler, til opgaver i mindre skala hvor vi kommer med konkrete forslag til nye og mere tidssvarende indretninger.

Vi er med til at finde løsninger, der skaber de bedste fysiske rammer, som understøtter hospitalets vision og fremtidens behandlingsmuligheder. Arbejdet med bæredygtig anvendelse og udvikling af regionens ejendomme skal nu udvides, da vi i Planlægningssektionen også har fået ansvaret for Region Hovedstadens omfattende renoveringsprogram.

I renoveringsprogrammet har Center for Ejendomme siden 2017 planlagt renoveringen af regionens ældre bygninger med udgangspunkt i transformation og bæredygtighed. Med renoveringsprogrammet vil vi leve op til ambitionen om, at regionens bygninger skal være af fortsat høj kvalitet, til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.

En bæredygtig renovering og transformation af regionens ældre bygningsmasse har stort politisk fokus, og vi skal nu gøre vores organisation parat til at drive denne enorme opgave, der kræver tydelig og klar sammenhæng mellem vores mål, organisation og processer.

Om stillingen
Vi søger en skriftligt stærk generalist med minimum 2-3 års erfaring, der er god til at skabe relationer og drive processer. I stillingen får du mulighed for at dygtiggøre dig selv i proces- og projektledelse og blive en del af et team, hvor du vil arbejde tæt sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, som også har det sjovt sammen.

Du skal primært arbejde med renoveringsprogrammet, men vil også indgå i sektionens øvrige projekter. Din rolle vil være at udvikle og styrke programmets processer og organisering, sideløbende med den daglige sagsgang.

Vi forestiller os, at du

  • er skriftligt stærk
  • er god til at drive processer
  • har lyst til at arbejde i teams
  • har en relevant videregående uddannelse
  • har lyst til at være både analytisk og producerende i dit arbejde
Vi tilbyder

  • opgaver på et spændende område, med en høj grad af frihed
  • mulighed for faglig udvikling
  • faglige netværk i organisationen, hvor vi sparrer og videndeler på tværs af sektioner
  • bred kontaktflade i regionen og samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • En sjov arbejdsplads med dygtige kolleger, hvor vi griner og hygger, selv om vi har travlt
I Planlægningssektionen arbejder vi i dag otte personer med forskellige fagligheder - arkitekter, økonomer, samfundsfaglige og humanister. Vi sidder i CEJ-Huset med kolleger fra byggeprojektorganisationen, miljø- og energiområdet, ejendomsdrift og administration.

Sektionen udvides nu med i alt fire medarbejdere i 2024 og 2025, så vi også kan løfte opgaven med renoveringsprogrammet. Cirka 60 kolleger på tværs af fagområder har deres daglige gang i CEJ-Huset, der ligger lige overfor Herlev Station.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Vi forventer, at du kan tiltræde i oktober 2024.

Arbejdssted er CEJ-Huset på Stationsalléen 42, 2. sal, 2730 Herlev. Du bliver ansat i Planlægningssektionen i Center for Ejendomme Region Hovedstaden og refererer til program- og sektionschef Christoffer Kyst.

Yderligere oplysninger
Kontakt gerne program- og sektionschef Christoffer Kyst på tlf. 40223460 eller mail: christoffer.kyst@regionh.dk, hvis du vil høre mere om stillingen. Christoffer holder dog ferie fra 8. juli til 2. august.

Sådan søger du stillingen
Søg stillingen ved at sende ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Ansøgningsfrist er den 11. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler 19.–23. august på Stationsalléen 42, 2. sal, 2730 Herlev.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Stationsalleen, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069331

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet