U15 DM 2019 i Esbjerg

dato

Nyheden er fra Herlev Ishockey Klub

Herlev er ikke bare Herlev længere!! 

Det er ikke længere et hold, hvor andre hold spørger, hvor meget skal I tabe denne gang? Herlev U15’ere er et hold, som med stolthed bærer Herlev logoet og med styrke og opløftet pande går på banen, kæmper og ikke gir op. Et hold, som andre klubber nu frygter, når de møder os på isen. 

DM i Esbjerg startede op fredag den 23. marts, hvor vi skulle møde to stærke modstandere - Rødovre og Frederikshavn. To klubber, som vi sagtens kan spille lige op med, og hvor kampene var tætte og intense. De var nervepirrende og kunne gå begge veje.

Desværre havde vi ikke det sidste held til at køre dem i hus. Så det blev et nederlag til Rødovre på 1-2 og til Frederikshavn på 4-6.

Lørdag havde holdet rystet fredagen af sig og var igen klar på isen. To kampe denne dag - den første mod Gentofte, som blev besejret 2-1, og den næste mod Esbjerg med en sejr til Herlev på 5-2.

Søndag skulle bronze kampen spilles mod Aalborg. Og endnu engang viste U15’erne styrke og fejede Aalborgenserne total af isen med en sikker sejr på 6-1.

Det var nogle stolte 15’ere, der til præmieoverrækkelsen kunne modtage bronze medaljerne om halsen.

Virkelig velfortjent til et hold og et fantastisk trænerteam, som har trænet og kæmpet hele sæsonen for at nå hertil og hive metal med hjem til Herlev.

Stort tillykke til Herlev U15 og til trænerteamet for denne præstation.

Og tusinde tak til de fremmødte forældre til den kæmpe opbakning i Herlev’s fanzone med banner, horn, flag, dans, sang og jublende tilråb.

Kilde: Herlev Ishockey Klub