Tværfløjtelærer til Michael Skolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Michael Skolen søger en tværfløjtelærer til at varetage skolens instrumentalundervisning for vores fløjteelever.

Ansættelsen omfatter to ugentlige undervisningsdage, samt mødeaktivitet og fastlagte arrangementstimer i løbet af skolens årshjul. Pt. ligger mødedagene mandag og onsdag, men skolen kan være fleksibel.

Det forventes, at du har indsigt og erfaring i pædagogisk arbejde med børn og unge mennesker, da dette er den primære opgave med undervisningen. Faget er sidestillet med alle andre fag på skolen og arbejdet adskiller sig fra normerne på en musikskole og andre lignende tilbud.

Det forventes, at du aktivt og positivt vil være del af vores team af musiklærere, samt skolens kollegie, og byde ind med fleksibilitet og opbakning til vores elevers faglige og almene dannelse.

VI ER:

Michael Skolen er en Steiner-skole, der blev grundlagt i 1976. Vi er en veletableret skole, der strækker sig fra børnehaveklasse til 2. Steiner HF og vi rummer omkring 370 elever.

Vi er en skole med et godt arbejdsmiljø, med uformel og tryg omgangstone, samt et fælles værdigrundlag, der er inspireret af Rudolf Steiners pædagogiske foredrag.

Vi lægger stor vægt på at udvikle vores elevers sociale kompetencer og på at skabe et sundt og trygt læringsmiljø.

Morgensang, årstidsfester, lørdagsskoler, elevoptræden og koncerter hører også til vores skoleliv.

Hvis ovenstående tiltaler dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning med relevante bilag til:

ng@michaelskolen.dk

Vedhæft venligst til ansøgning dit CV, referencer og uddannelsesbevis.

Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Michael Skolen

Stokholtbuen 25

2730 Herlev

Tlf: 44849898

www.michaelskolen.dk

mail@michaelskolen.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (14-14 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

MICHAEL SKOLEN, Stokholtbuen, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet