Trafikselskabet Movia: Handyman til Movias afdeling i Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for at samarbejde med andre, og har du hænderne skruet godt på?

Kan du svare ja på spørgsmålet, og kan du se dig selv køre rundt og udføre praktiske opgaver på alle vores 100 chaufførfaciliteter, der hvor chaufførerne holder deres pauser, i Østdanmark?

Så har vi måske jobbet til dig!

Arbejdsopgaverne består bl.a. af:

  • En bred vifte af service- og vedligeholdelsesopgaver, hvor du skal udføre reparationer og mindre vedligeholdelsesopgaver, tilsyn og aflæsning af forsyningsinstallationer
  • Udføre mindre håndværksopgaver, såsom udskiftning af bordplader, justering af vinduer og døre, opsætning af papirholder eller udskiftning af lyskilde m.m.
  • Pasning, vedligehold og renholdelse af mindre grønne områder - beskæring af mindre buske og fjernelse af ukrudt
  • Opfølgning på arbejde, udført af vores eksterne håndværkere
  • Administrative opgaver – betaling af faktura, bookning af eksterne håndværkere

Vi forstiller os at du:
  • Har en håndværksmæssig baggrund fx tømrer, eller tilsvarende arbejdsmæssig erfaring
  • Ikke er bange for at tage fat, har evner og lyst til at tage ansvar og træffe beslutninger i driften
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team, og er god til at arbejde struktureret og med overblik
  • Trives godt blandt mange forskellige mennesker
  • Er god til at formulere dig på dansk, både på skrift og i tale
  • Har let ved at sætte dig ind i nyt IT på brugerniveau

Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort B.

Vi tilbyder en selvstændig hverdag, hvor du har friheden til selv at planlægge din arbejdsuge ud fra opgavetildelingen.

Din arbejdsplads vil være i Herlev, hvor Movia har to teams placeret, henholdsvis Infrastruktur og Kvalitetsopfølgning. Du bliver en del af det samlede team på i alt 23 kollegaer, som favner og løser en bred vifte af forskellige opgaver. Vedligeholdelse af stoppesteder, køreplanskift, daglig omlægning af buskørslen, samt opfølgning på busdriften.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest muligt.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Du vil skulle arbejde mandag til fredag, og din arbejdstid vil blive placeret inden for tidsrummet fra kl. 07.00 – 16.00, svarende til 37 timer pr. uge.

Movia som arbejdsplads
Movia er en spændende arbejdsplads med ca. 450 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder bl.a. frugtordning og god kaffe/te. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen, og i Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist:
Søndag den 10. september 2023

Vi afholder samtaler i uge 36.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Pia Baun på tlf. 51 50 46 20.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Trafikselskabet Movia, Herlev Hovedgade, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mkjobmovia.azurewebsites.net/da-DK/Application.aspx?VID=21082023

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet