To fysioterapeuter med geriatrisk og ortopædkirurgisk erfaring søges til Center for Genoptræning Østerbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med, og brænder du for at arbejde med den geriatriske og ortopædkirurgiske målgruppe med al dens mangfoldighed og komplekse problemstillinger? Og kan du samtidig lide at have mange bolde i luften? Så kunne det være dig, vi har brug for.

Da vi kan se en stigende aktivitet i antallet af visiterede genoptræningsplaner i Københavns Kommune, styrker vi vores team i Center for Genoptræning Østerbro med to ekstra faste stillinger.

Center for Genoptræning Østerbro søger pr. 1. august 2023 to fysioterapeuter 37 timer ugentligt til to faste stillinger. Stillingerne er primært i den ambulante genoptræning, men den kan muligvis også blive med en delt funktion på plejecenter 2-3 halve eller hele dage om ugen sammen med en ergoterapeut.

Om Center for Genoptræning
Center for Genoptræning Østerbro er beliggende i Sundhedshus Østerbro i Randersgade. Teamet består otte ergoterapeuter og 15 fysioterapeuter, samt administrativt personale. Centeret varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter Sundheds- og Serviceloven indenfor geriatri og ortopædkirurgi, samt GLAD træning for borgere bosiddende i lokalområdet. Derudover varetages genoptræning efter Sundhedsloven inden for hånd- og albuekirurgi for borgere fra hele København.

Center for Genoptræning Østerbro er et af de fem genoptræningscentre i Københavns Kommune, som arbejder tæt sammen.

De geriatriske og ortopædkirurgiske problemstillinger er varierende og til tider komplekse, og mange af opgaverne kræver inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Dine opgaver bliver at vurdere borgernes genoptræningsbehov, hvorefter træningen foregår enten i borgernes eget hjem, nærmiljø eller på træningscentret. Vi møder borgeren på hold og individuelt, hvor vi vejleder og understøtter borgers træning. Vi arbejder i tiltagende grad med digitalt understøttet træning og med at inddrage borgerens individuelle sundhedskompetencer for at målrette genoptræningsindsatsten bedst muligt. Vi vægter sammenhængende forløb for borgerne højt og tænker altid vedligeholdelse ind i forløbet.

Vi søger en erfaren fysioterapeut med en stærk monofaglig profil, som både i ambulant regi og evt. på plejecenteret kan være opsøgende ift. arbejdsopgaver, kan indgå i tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med bl.a. andre terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, visitatorer m.fl.

Arbejdsopgaverne spænder vidt og kræver omstillingsparathed og fleksibilitet.

Vi ønsker, at du beskriver dine erfaringer med og tilgang til den geriatriske/ortopædkirurgiske borger, samt hvordan du byder ind med de kompetencer, du har.

Vi tilbyder

  • En rummelig og dynamisk arbejdsplads, der engagerer sig i udvikling og optimering af borgerforløb
  • Engagerede og dedikerede fysio- og ergoterapeutkolleger, som løfter i flok
  • Prioritering af samarbejde, tværfaglighed og sparring
  • Faglig understøttelse ved både udviklingsterapeut og terapifaglig vejleder på plejecenter, samt relevante kurser og workshops
  • En arbejdsplads, hvor vi trives og værdsætter hinanden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingerne, kan du kontakte teamleder Berte Boelsgaard på 2489 4721 eller teamleder Martin Gundersen Hansen på 4018 7772

Send dokumentation for uddannelse sammen med din ansøgning og CV.

Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. juni 2023.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192312&DepartmentId=23060&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842899

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet