TMC Nordic søger Head of Marketing til det nordiske marked

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for vores dygtige marketing-team og være med på TMC Nordics fantastiske vækstrejse?

TMC Nordic distribuerer nogle af de mest innovative skønhedsprodukter af højeste kvalitet og med bedste certificeringer på markedet. Vi er specialiseret i high-end niche dufte, økologiske og naturlige hudplejemærker med en bæredygtig dagsorden, dermatologiske hudplejemærker med top-performance, samt verdens største neglebrand. Virksomheden er i rivende udvikling og udvider fortsat både brandporteføljen og organisationen. Vi søger derfor en Head of Marketing i en nyoprettet stilling, der vil få det daglige ansvar for virksomhedens marketing-afdeling, der i dag består af 18 dygtige medarbejdere fordelt på fem marketing-clustre.

Brænder du for at skabe resultater gennem arbejdet med strategi, brand equity og markedsføring, og er du samtidig drevet af personaleledelse?

Så er her en spændende mulighed for en ambitiøs kandidat, der ønsker ansvar og indflydelse på at skabe vækst og øge markedsandele i beauty branchen.

 

Dit formål

Du vil som Head of Marketing få ansvaret for den daglige ledelse af marketing-teamet, som i dag udgøres af fem marketing-clustre med hver deres brand-portefølje bestående af stærke internationale brands, der forhandles på det nordiske marked. Du vil igennem din stærke track-record inden for såvel traditionelle såvel som digitale marketing-discipliner (herunder e-Com og SoMe) agere som både stærk sparringspartner såvel som udfordrer af status quo for dit team. Som Head of Marketing sikrer du sammen med teamet, at go-to-market strategier planlægges og eksekveres i overensstemmelse med brand owners’ og interne prioriteter.

Du vil endvidere være garant for, at interne rapporterings- og budgetprocesser og guidelines følges, eksekveres og udvikles i samarbejdet med virksomhedens COO. Du tiltræder en virksomhed, som i høj grad er data-drevet, og vil derfor i samarbejdet med både teamet og COO sætte din store forståelse for tal og økonomiske sammenhænge i spil. Du bliver ansvarlig for sammen med dit team at gennemføre interne månedlige marketing- og budgetopfølgningsmøder og eksterne business reviews overfor brands owners, der ligeledes finder sted løbende og op til flere gange om måneden.

Du refererer til virksomhedens COO.

 

Nøgleansvar

Du vil få det overordnede ledelsesansvar for marketing-teamet, samt ansvar for og supervision af følgende arbejdsopgaver i samarbejde med de fem Heads of Brand Management:

  • Ledelsesansvar
  • Business planer
  • Lokale brand strategier
  • Brand budgetter og forhandlinger
  • Business reviews og markedsbesøg med brand owners
  • Marketing-, trade- og medieplaner
  • CAPEX-projekter
  • Marketingbudgetter
  • Månedsrapportering
  • Budgetopfølgning
  • Halvårspræsentationer til vores key accounts
  • Salgsturspræsentationer
  • Forecast, sortiment og prissætning
  • Internationale marketingmøder

 

Din profil

Vi forventer en kandidat, der med passion for sit arbejde har en positiv smittende effekt på sit team og på virksomheden generelt. Du har en naturlig interesse for skønhed, er ambitiøs og begejstret for at have indflydelse og skabe resultater. Derudover er du nysgerrig, åbensindet og trives i dynamiske rammer. Du skaber gennem din ledelsesstil et high-performance team, der er stærkt motiveret og involveret, og som konstant udvikler den enkelte medarbejder. Du er med din positive indstilling, konstruktive omgang med medarbejdere og kolleger og sociale intelligens med til at sikre og vedligeholde det bedst mulige arbejdsmiljø og den bedst mulige virksomhedskultur. Vi ser gerne, at du er fleksibel og proaktiv. Hos TMC Nordic er der initiativpligt, og der behøver ikke at være langt fra beslutning til handling.

 

Påkrævet erfaring

  • Relevant teoretisk baggrund, for eksempel HA, HD, Cand. Merc. eller lign.
  • Minimum 5-6 års erfaring fra en lignende stilling
  • Minimum 5-6 års personaleledelseserfaring
  • Er Microsoft Office, herunder Excel superbruger
  • Erfaring med ERP
  • Målrettet og faktabaseret beslutningstagning
  • Erfaring med planlægning og markedsføring via datadrevne digitale kampagner
  • E-Commerce erfaring (SEO)

 

Hvorfor TMC Nordic?

Vores medarbejdere er kernen i vores succes.

Vi tilbyder et dynamisk miljø med muligheder for at udvikle kompetencer og ansvarsområder for rette vedkommende. Vi sætter en ære i at være en virksomhed, hvor medarbejderne er i stand til at være sig selv og have en følelse af at høre til. Vi omfavner og fejrer mangfoldighed og byder alle køn, aldre, racer og etniciteter velkommen.

Vi har en mission om at glæde forbrugerne med differentierende og innovative skønhedsprodukter af høj kvalitet, der hjælper dem til at være og føle sig som den bedste udgave af sig selv – hver dag.

Vores hovedkontor, lager og træningsfaciliteter har base i Søborg, København og vi har desuden lokale salgskontorer i både Sverige og Norge. I alt er vi et team på 65 passionerede og dedikerede medarbejdere i en agil organisation og vores forretningsmodel er kendetegnet ved at de største succeser opnås gennem samarbejde, nærhed og gennemsigtighed.

 

Næste skridt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Marianne Haas på maha@tmcnordic.com

Ansøgning og CV bliver gennemgået løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TALENTO ApS, Høsterkøb Byvej, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034002

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet