BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 nye kollegaer til fast stilling på Thoraxkirurgisk afsnit på Rigshospitalet, da vi har udvidet med 4 ekstra senge og 2 opvågningspladser. Vi søger pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale. Vi tilbyder ansættelse på nedsat eller fuld tid i skiftende vagter samt hver 3. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12 timers vagter.
Om afdelingen:
Thoraxkirurgisk afsnit er en del af Rigshospitalets Hjertecenter. I afsnittet har vi plads til 36 patienter. Vi er udelukkende sygeplejersker i plejeteamet, og du kan se frem til at blive en del af en sjov, inkluderende og fagligt dygtig personalegruppe med 47 gode kolleger.
Vi modtager patienter med cancer eller benigne sygdomme i lunger og spiserør til elektiv og akut kirurgi. Derudover modtager vi traumepatienter fra Rigshospitalets traumecenter.
Vi er et spændende speciale, med mange nicher, udviklings- og interesseområder. Vi har vores egen opvågningsenhed med 6 senge, en mindre operationsstue på afsnittet, interessegrupper inden for ernæring, ungdomssygepleje, sygeplejefaglig opfølgning efter udskrivelse, rehabilitering og palliation.
Vi prioriterer kompetenceudvikling og uddannelse højt, både i afsnittet og i centret, så du får rig mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer indenfor grundlæggende, kompleks og akut sygepleje til den kirurgiske patient, samt dine eventuelle andre interesseområder relateret til specialet. I afsnittet er vores fokus at yde højt specialiseret sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patients livssituation og sygdom.
Film om afdelingen:
https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/73247424/efe20bc008ea1f3219860d5722305fb4
Afdelingens instagram:
lungekirurgisk_riget
Vi tilbyder et onboarding-forløb bestående af:
- 1 års oplæringsprogram hvoraf 4-6 uger er introduktion med seniormakker udenfor normering
- Kursusforløb ”Godt på vej i sygeplejen”
- Ugentlig sygeplejefaglig refleksion
- Stor indflydelse på egen vagtplan
- Mulighed for oplæring til opvågningen efter 2 års ansættelse eller tidligere, hvis du har relevant erfaring.
- Efteruddannelse i kritiske og komplekse patientforløb
- Mulighed for specialuddannelse som kræftsygeplejerske
- Mulighed for træningsforløb i Hjertecentret
- Trives med at yde sygepleje primært i korte og accelererede patientforløb
- Har stort sygeplejefagligt engagement og ønsker at videreudvikle dine kompetencer
- Kan lide at blive udfordret i hverdagens forskelligartede sygeplejeopgaver
- Er god til at holde overblik og prioritere dine opgaver
- Har gode samarbejdsevner
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker indgået mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Eva Bønlykke Olsen på tlf. 3545 3636 for yderligere information. Du er også velkommen til at komme på besøg i afsnittet.
Ansøgningsfrist 21.august 2023
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøg elektronisk via link.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250790&DepartmentId=17165&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881017