Vil du være nøglemedarbejder i et teknisk system-team, der implementerer og udvikler digitale løsninger til vedligeholdsstyring på hospitalerne i Region Hovedstaden?
Center for Ejendomme, Byg og Drift, søger en systemspecialist med teknisk forståelse til at implementere og drive tværgående standarder for planlagt vedligehold i vores FM-system.
Byg og Drift har ansvaret for drift og vedligehold af bygninger og tekniske anlæg på hospitalerne i Region Hovedstaden. Stillingen er forankret i enheden "FM-system og data", hvor seks medarbejdere varetager drift, support og løbende implementering af det fælles FM-system (DaluxFM) samt projektwebs til byggeprojekter. Systemet understøtter digital styring af teknisk drift og vedligehold af 2,1 mio. m² bygninger, tekniske anlæg og driftsopgaver på hospitalerne.
Hvorfor vælge os
Stillingen giver en bred kontaktflade og alsidige opgaver, hvor du:
- Hjælper med at forbedre driften af hospitalerne til gavn for patienter, pårørende og det kliniske personale
- Arbejder både med systemimplementering og strategisk udvikling af vedligeholdspraksis
- Arbejder mest bag skærmen, men også tager ud på hospitalerne, hvor du møder dygtige og engagerede kolleger
- Indgår i et tværgående systemteam med tæt social og faglig sparring, videndeling og koordination
- Kan arbejde selvstændigt med store frihedsgrader
- Kan videreudvikle dine kompetencer inden for teknisk vedligehold, projektledelse og rapportering
Du skal drive den tekniske implementering af fælles standarder og arbejdsgange for forebyggende vedligehold, med fokus på (at):
- Teknisk projektledelse af systemunderstøttelse og konfiguration for ny vedligeholdelsesstrategi på tværs af hospitalerne
- Indgå i det igangværende projekt om at fastlægge kvalitetsniveauer for vedligeholdet.
- Koordinere indsatser blandt lokale system-specialister i implementeringen af vedligeholdsstrategien og de tværgående standarder
- Afrapportere status, fremdrift og udfordringer for vedligeholdsstrategi.
Stillingen kræver flair og interesse for både organisation, data og bygningsdrift. Udpræget gode samarbejdsevner og en positiv grundindstilling er nødvendig.
Vi lægger vægt på, at du er lyttende og kan analysere komplekse systemsammenhænge og omsætte organisatoriske behov til tekniske standarder og du skal kunne prioritere opgaver selvstændigt i en dynamisk organisation.
Du skal både kunne arbejde detaljeorienteret med konkret systemopsætning, men også kunne gå op i helikopteren og se de store linjer i en problemstilling.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende og din indgang til stillingen kan derfor være mange, men vi prioriterer følgende kvalifikationer:
- Dokumenteret erfaring med teknisk vedligehold
- Kompetencer inden for data og rapportering
- Erfaring på mindst superbrugerniveau fra et FM-system
- Erfaring med (teknisk) projektledelse af IT-implementeringer
- Struktureret og systematisk, men med sans for hvornår du skal være pragmatisk og fleksibel
- Evne til at navigere mellem tekniske detaljer og overordnede forretningsbehov
- Er ansvarsfuld, hjælpsom og samarbejdsvillig
Vil du vide mere vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte fagleder Mathias Skovlykke Stage Olsen på telefon 29 91 48 47
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdstid er 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 1. juni 2025
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f033b66b-f253-4391-b6ca-4d6924f8933b