BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med det medicinske speciale? Vil du være med til at sikre gode patientforløb en endnu højere kvalitet af patientudskrivelserne i vores Akutmodtagelse? Så læs med her.
Som noget helt nyt opretter vi en delestilling, hvor du får hænderne i hele patientforløbet, når du skiftevis arbejder som sygeplejerske på vores korttidsmedicinske afdeling og som en del af vores udskrivningsteam.
I denne delestilling får du en alsidig hverdag, hvor du prøver kræfter med vores korttidsmedicinske afsnit, der bl.a. er specialiseret i medicinske problemstillinger, socialt udsatte og den gode udskrivelse. Hver tredje uge indgår du fast i udskrivningsteamet, hvor du skal bidrage til at skabe de bedste udskrivningsforløb med bredere viden indenfor sektorovergange, nedsætte antallet af utilsigtede hændelser, minimere genindlæggelser og sikre mere lighed i sundheden.
Hvis du vil være med til at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og har mod på – for en stund – at være ’ny’ på to forskellige afdelinger, så giver vi dig en spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor du har alle tænkelige muligheder for at blive en sygeplejerske i særklasse.
Hvem er du? Du er udannet sygeplejerske og meget gerne med erfaring fra det medicinske speciale. Hvis du har kendskab til socialt udsatte og/eller den gode udskrivelse, vil det være et stort plus. Derudover er det vigtigt for os, at du:
- er god til at kommunikere respektfuldt med patienter og pårørende med afsæt i deres behov.
- bidrager til fællesskabet og har et godt samarbejdsgen.
- er fyldt med gå-på-mod og altid har lyst til at udvikle dig.
Det er vigtigt for både dig og os, at du får en rigtig god start, og derfor tilrettelægger vi din start ud fra, hvad du har med i rygsækken. Du bliver tildelt en mentor på begge afsnit, som sammen med dig planlægger din oplæring på det respektive afsnit og i de første 4 til 6 uger, er du derfor ikke en del af normeringen på nogen af afsnittene.
Desuden gennemgår du, sideløbende med din ansættelse, et overskueligt uddannelsesforløb det første år, hvor du sammen med andre nyansatte kolleger trænes i den gode udskrivelse, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og meget mere.
Uddannelse og udvikling Vi ønsker at skabe det bedste arbejdsmiljø, og det går hånd i hånd med udvikling og uddannelse. Derfor har vi hver uge tværfaglig simulationstræning, hvor vi træner sammen, så vi altid står godt og sikkert i alle situationer. Vi har ligeledes faste undervisninger og et struktureret kompetence- og udviklingsprogram, så vi sikrer, at din udvikling aldrig stagnerer.
Ansættelsesvilkår Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen. Du ansættes på korttidsmedicinsk som basissygeplejerske i blandede vagter med hver 3. weekend (hver 6. i weekend i udskrivningsteamet). Stillingen er således to tredjedele af tiden på korttidsmedicinsk og en tredjedel af tiden i udskrivningsteamet.
Send os gerne din ansøgning inden den 17. januar. Vi holder samtaler løbende og startdato er den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøge os, så kontakt oversygeplejerske Stine Bøgh på telefon 38 68 98 88.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968441