Vil du være med til at udvikle fremtidens patientforløb med fokus på individualiserede, behovsstyrede og virtuelle løsninger?
Har du erfaring med – eller interesse for – diabetesområdet, både inden for behandling og undervisning?
Så er du måske vores nye kollega.
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en sygeplejerske til vores type 2-team med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
På Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder vi med individualiserede og behovsstyrede patientforløb, hvor behandling, rådgivning og opfølgning tilpasses den enkelte patients behov og livssituation. Vi tænker nyt og udvikler løbende virtuelle løsninger, der skaber større fleksibilitet og værdi for både patienter og medarbejdere.
I type 2-teamet får du mulighed for at kombinere klinisk praksis, patientundervisning og udvikling af fremtidens patientforløb i et højt specialiseret og tværfagligt miljø.
Om afdelingen:
Afdelingen for diabetesbehandling er organiseret i tværfaglige behandlerteams:
- type 1-diabetesteam
- type 2-diabetesteam
- børn- og unge-team
- specialistteams inden for øjenklinik, fodklinik, ernæring og træning.
- Vi har desuden eget laboratorium og klinisk fysiologi
Samarbejdet mellem læger, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere og øvrige faggrupper er en central del af vores hverdag og bidrager til den høje faglighed og kvalitet i patientbehandlingen.
Om jobbet:
Som sygeplejerske i type 2-teamet får du en central rolle i behandling og rådgivning af mennesker med diabetes. Du vil arbejde selvstændigt med egne patientforløb og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Selvstændige ambulante konsultationer – både fysiske og virtuelle
- Screening for komplikationer
- Vejledning og undervisning
- Behandling og justering af insulin
- Telefonrådgivning
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring som sygeplejerske inden for det medicinske speciale
- Gerne har erfaring med eller interesse for diabetesbehandling
- Er vant til at varetage selvstændige konsultationer
- Har undervisningserfaring
- Ser brugerinddragelse som en naturlig og nødvendig tilgang i patientbehandlingen
- Trives i et ambitiøst og tværfagligt miljø med højt tempo og fokus på udvikling
- Har lyst til at bidrage til nytænkning og udvikling af patientforløb – herunder virtuelle løsninger – som en integreret del af dit arbejdsliv
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Kontakt:
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Molin Grue på telefon 21426096 eller mail: rikke.molin.grue.01@regionh.dk
Ansøgning:
Vil du være med til at udvikle fremtidens diabetesbehandling sammen med os, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningen bedes indeholde en kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er d. 4. august 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 12. august 2026
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e45fe9a2-8eb1-4dda-8e2d-c3353303dbe3