Sygeplejerske til telefonrådgivning i onkologi med fokus på empati og fagligt samarbejde

dato

Vi søger en sygeplejerske med erfaring og interesse for onkologi og onkologisk sygepleje til telefonrådgivning af patienter og pårørende. Det er en forudsætning, at du er tålmodig og har evne til at formidle, rådgive og vejlede på en empatisk, målbevidst og fagligt fokuseret måde.

Vi tilbyder

  • et spændende og udfordrende job, hvor du bidrager til, at vores patienter og pårørende oplever tryghed og sammenhæng i deres forløb
  • et tæt tværfagligt samarbejde og sparring med engagerede og dygtige kolleger
  • en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hurtigt tilpasser os nye krav og forventninger
  • et job, hvor du kan bidrage til udvikling gennem dit faglige engagement og nytænkning
  • en god arbejdsplads, hvor vi dyrker humor på højt plan
  • at arbejde, hvor fagligheden er på dagsorden, og hvor der er struktureret undervisning både mono- og tværfagligt
  • synlig ledelse
  • en stilling på 30-37 timer pr. uge i dagtiden
Om Kontaktcentret

Kontaktcenteret består af sygeplejersker med erfaring i behandling og pleje af patienter med kræft. De svarer på spørgsmål, giver rådgivning og vejledning til patienter og pårørende henvist til Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital.

Rådgivningen gælder især symptomer, bivirkninger og behandling, herunder understøttende sygepleje.
Patienter og pårørende kan ringe til Kontaktcenteret allerede fra det tidspunkt, patienten får sin indkaldelse til afdelingen.

Udover det har vi også en Immuntox klinik, hvor vi to gange om ugen har konsultation med patienter med immunterapirelaterede bivirkninger.

Som sygeplejerske i Kontaktcentret skal du

  • Besvare opkald fra patienter, pårørende, praktiserende læger, hjemmesygeplejersker mm, som har spørgsmål til forløb i Afdeling for Kræftbehandling - herunder afdelingens klinikker, Stråleterapien og/eller Sengeafsnittet.
  • Rådføre dig med patientens patientansvarlige læge ved tvivlsspørgsmål i forhold til behandling og patientforløb.
  • Navigere i det tværfaglige samarbejde både på tværs af hospitalet og kommuner
  • Nyde at have mange bolde i luften.


Er du interesseret?

Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Milen Tesfaldet på telefon 38 68 22 79.

Ansøgningsfristen er torsdag den 5. februar 2025 kl. 12.00.

Samtalerne finder sted i uge 8.

Du forventes at starte den 1. April.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f080614d-a9f3-4767-8aaa-fb299e9b8158

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet