Sygeplejerske til dynamisk team på Hjertemedicinsk Sengeafsnit 1 - Kom og vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en passion for akut og kompleks sygepleje? Søger du en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for både længere og korte patientforløb? Vil du udfordre dig selv i et afsnit, hvor ingen dage er ens, men der er altid plads til et smil og et godt grin?
Så er du måske den sygeplejerske, vi søger til vores team fra den 1. september eller efter nærmere aftale. Vi søger både dig, der er ny i faget og dig med erfaring, som har interesse for kardiologien.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Et-årigt onboardingprogram med udgangspunkt i dine erfaringer
  • En buddy og en mentor
  • Kardiologisk uddannelse inden for de første 3 år (Modul I & II).
  • Udvikling af kompetencer i forhold til den kardiologiske sygepleje og palliation
  • Sygeplejekonference ca. 1 x ugentligt med afsæt i Fundamentals of Care
  • Mulighed for at blive ressourceperson inden for et fagområde
  • Et solidt tværfagligt samarbejde med gensidig respekt og forståelse for hinandens fagområder
  • Indflydelse på vagtplan med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend
  • En åben og dialogbaseret tværfaglig ledelsesform, der værdsætter dine ideer
  • En afdeling med høj patienttilfredshed
  • Et godt arbejdsmiljø der indebærer: sparring og at vi hjælper hinanden
Hvad forventer vi af dig:

  • Du skal have lyst til at lære, og at dele din viden og undren med andre
  • Du møder patienter, pårørende og kollegaer med en empatisk og positiv tilgang
  • Du er god til at samarbejde og indstillet på at vi som kollegaer hjælper hinanden til gavn for patientforløb og arbejdsmiljø
Hvem er vi:
Vi er et dedikeret team bestående af 25 sygeplejersker med forskellige erfaringsniveauer, 4 social- og sundhedsassistenter, en kost- og ernæringsansvarlig, en klinisk sygeplejespecialist, en assisterende oversygeplejerske, vagtplanlægger, hospitalsmedhjælpere samt lægesekretærer.

Vi er et stort uddannelsessted og deles om at vejlede og undervise studerende og elever inden for forskellige fagområder.
Vi modtager akutte hjertepatienter 24/7 med forskellige kardiologiske diagnoser og leverer specialiseret pleje på højeste niveau. Vores primære fokusområder er iskæmiske sygdomme som hjertesvigt, blodprop i hjertet, brystsmerter og arytmier.
Vi er ligeledes stolte af vores banebrydende arbejde inden for forskningsbaseret behandling og pleje af patienter med endocarditis i tæt samarbejde med vores læger.
Vi er i fuld gang med en sammenlægning, hvor vores kardiologiske kollegaer på Gentofte Hospital flytter til Herlev Hospital. Det ser vi alle frem til, for sammen står vi stærkere i forhold til vores patientforløb.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os til en uforpligtende kop kaffe, er du altid velkommen til at kontakte Dorthe Stengaard Bødker på tlf. 38 68 67 36 eller via mail: dorthe.stengaard.boedker@regionh.dk.
Du kan også få et indtryk af vores sengeafsnit på Instagram: @hjertemedicinsk_herlev.
Hvis stillingsopslaget vækker din interesse, så send os gerne din ansøgning og CV via det vedlagte link.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 15. juli.
Hvis du er på ferie og ikke lige kan møde op, er vi også friske på en samtale via teams.
Vi ser frem til at høre fra dig, og byde dig velkommen til vores team på Hjertemedicinsk Sengeafsnit 1 på Herlev Hospital!




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet