Sygeplejerske til Børne- og Ungemodtagelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du pædiatri og det akutte speciale er spændende?

Så har vi en stilling ledig i verdens bedste Børne- og ungemodtagelse.

Vi søger en sygeplejerske, dér:

- Trives i det travle arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens.

- Har mod på nye udfordringer og har lyst til at indgå i et stærkt og professionelt team.

- Har lysten til at udvikle sygeplejen gennem refleksion og inddragelse af Fundamentals of Care.

- Har masser af gå-på-mod og en positiv og opmuntrende tilgang til arbejdet med børn, unge og deres pårørende.

- Har en lyst til at bidrage til den faglige udvikling i det daglige arbejde i Børne- og Ungemodtagelsen.



Vi udgør sammen et stærkt og professionelt team bestående af både nyuddannede og erfarne sygeplejersker, og i det daglige arbejder vi ud fra Fundamentals of Care (FoC), hvor fokus er på at skabe skånsomme og trygge hospitalsoplevelser for de børn og unge, som kommer i Børne- og Ungemodtagelsen. Du kan læse mere om Fundamentals of Care via nedenstående link: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Boern-og-Unge/for-sundhedsfaglige/Sider/Fundamentals-of-Care-.aspx

Viden og erfaringer med arbejdet med syge børn og unge vil være en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har mod på- og en lyst til at prøve kræfter i feltet og, at du tilgår mødet med børnene og de unge med respekt og åbenhed.

Hvordan er arbejdsgangene i vores Børne- og Ungemodtagelse?

I Børne- og Ungemodtagelsen modtages alle akut syge og planlagte børn og unge i alderen 0-17 år. Afhængigt af hvordan barnet eller den unge har det, vurderes det, om barnet skal observeres for en kortere periode, komme igen næste dag eller indlægges med det samme. Vi har i vores arbejdsgange stort fokus på det tværfaglige arbejde, hvor viden, erfaringer og kompetencer deles blandt både læger, sekretærer, sygeplejersker, socialsygeplejersker og studerende. Vi bestræber os hele tiden på at blive dygtigere, og derfor afholder vi også flere monofaglige og tværfaglige arrangementer samt daglige statusmøder. Vi afholder ugentlige sygeplejekonferencer og har et kompetenceudviklingsprogram tilrettelagt for både nye og erfarne – og af denne grund imødekommer vi også både ansøgninger fra nyuddannede- og mere erfarne sygeplejersker.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som ny sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen bliver der taget godt hånd om dig. Vi har udviklet et godt introduktionsprogram, hvor du igennem dine første fire uger vil følge en oplæringssygeplejerske, og i denne periode vil du ikke udgøre en del af normeringen. Herudover vil du blive en del af et team, som har det rigtig godt sammen, og som sætter stor pris på, at dét at gå på arbejde skal være sjovt, bekræftende og positivt.

Vi kan love dig, at du som sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen vil opleve opgaver af meget forskellig art. Du vil altid have mulighed for at sparre med dine kollegaer, og omvendt vil dine kollega også kunne tilgå dig for sparring. Du vil som sygeplejerske hos os udgøre en særlig og vigtig rolle, og dine kompetencer og faglige kunnen vil derfor have afgørende betydning for det arbejde, der udføres i Børne- og Ungemodtagelsen.

Lyder dette som noget for dig, så tøv ej. Vi søger en sygeplejerske til at varetage en stilling på 32-37 timer ugentligt, evt. kan timeantallet revideres efter ønske. Vi arbejder i Børne- og Ungemodtagelsen i treholdsskift, hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. I juni 2021 flyttede Børne- og Ungemodtagelsen ind i Kvinde-Barn-Centret ved Nyt Hospital Herlev, hvorfor din arbejdsgang vil være i helt nye omgivelser. Hvis du er interesseret i at komme forbi og se Børne- og Ungemodtagelsen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejersken på nedenstående telefonnummer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse i Børne- og Ungeafdelingen forevises en ren børneattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så følg linket og send en ansøgning samt et CV. Du er også velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Trolle, hvis du har spørgsmål, på tlf.nr. 38 68 99 71. Ansøgningsfristen er d. 22.02.2024 og ansættelsessamtaler afholdes d. 27.2 og 28.2

Vi ser frem til at høre fra dig og præsentere dig for vores Børne- og Ungemodtagelse – og hvem ved, måske er det dig, der fremover skal være en del af vores team!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991250

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet