Sygeplejerske søges til spændende delestilling med fokus på sammenhæng i vores patientforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ønsker at skabe mere sammenhæng i vores patientforløb mellem sengeafdeling og ambulatorium og vil i det øjemed udvikle en dele stilling hvor du vil arbejde 50/50 i sengeafsnit og ambulatorium med weekendvagt på sengeafsnit hver 4 weekend.

Vores sengeafsnit er et traumatologisk afsnit med udelukkende akutte skader.

Vores patientforløb spænder bredt både i forhold til skade og alder, vi har en stor gruppe ortogeriatrisk patienter med hoftebrud, disse kræver bred viden om medicinske komorbiditeter ydermere er de udfordret af deres nytilkomne hoftefraktur. Her er der standardiseret accelereret forløb og et godt tværfagligt samarbejde med fysioterapi, geriatere der er fast tilknyttet på afdelingen og kirurger.

Herudover har vi en større gruppe af traumatologiske patienter som har alle mulige former for skader og frakturer; ankel, arm, ben, ryg/nakke, bækken, håndled, pneumothorax, multitraume mf. Dette er patientforløb der i højere grad er diversitet både ift. behandlingen men også varierende i forhold til patienternes alder og baggrund.

I sengeafsnittet modtager vi ikke personer under 18 år.



Sengeafsnittet er normeret til 32 sengepladser.

Vi har et kæmpe turnover, da vores gennemsnit indlæggelsestid i gennemsnit er 4 dage. Så man skal trives i højt og uforudsigeligt arbejdstempo med højt patient flow af indlæggelse og udskrivelse.
Vores ambulatorium er ligeledes et traumatologisk ambulatorium og primært for de patienter der har haft indlæggelse hos os, eller som er afsluttet i skadestuen men kommer til opfølgning. Hertil har vi en stor gruppe af børn, hvorfor ortopædkirurgisk eller skadestue erfaring er en fordel, men ikke en nødvendighed.

Vi har ca. 10.500 kontakter årligt hvor af lidt over 3.000 er børn.

Som sygeplejerske i ambulatoriet kommer du til at arbejde meget selvstændigt med:

  • Sygeplejeambulatorium med bl.a. ombandagering/seponering af gips og diverse ortoser, suturseponering og mindre sårskift.
  • Sygeplejevejledning ved telefonkonsultation
  • Information til operationspatienten
  • Dokumentation af sygeplejeopgaver i Sundhedsplatformen
  • Bistå lægen i vores behandlerambulatorie
  • Ad hoc-opgaver


For at sikre de nødvendige kompetencer inden for vores patientforløb, vil du være tilknyttet sengeafsnittet i 5 mdr. inden du oplæres i ambulatorium.

Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi brænder for at løfte kvaliteten af den sygepleje vi leverer til patienterne og bruger ”Fundamentals of Care” som begrebsramme for dette.

Vi er også meget opmærksomme på at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at udvikle sig, og vi har derfor sat fokus på de karriereudviklingsmuligheder vi har i afdelingen, ved hjælp af ”karriereveje”, som fungerer på tværs af afsnittene i Afdeling for led- og knoglekirurgi. Vi understøtter at man har mulighed for at videreuddanne sig, blandt andet med kurser i kritisk syge patienter. Vi tilbyder også undervisning i afdelingen, på ugentlig basis, med både interne og eksterne specialister.

Vi arbejder også med den grønne omstilling, og i øjeblikket har vi fokus på at nedsætte vores forbrug af engangsprodukter. Men ideer for udvikling her, er mange.

Det er meget vigtigt at arbejdslivet er i balance med privatlivet, hvorfor vores vagtplan er bygget op om ønskeplaner, men med weekender i fast rul - så du kan få stor indflydelse på din vagtplan.

Vi søger en sygeplejerske til 37 timer (eller efter aftale), i delestilling mellem ambulatorium og sengeafsnit og med fast arbejdsweekend hver 4. uge. Det vil være med opstart pr. 1. august eller efter aftale. Fristen for ansøgning er 15. juni. Samtaler bliver afholdt løbende.

Ved spørgsmål kan du kontakte oversygeplejerske Heidrun Holm på 38689528.

Vi glæder os til at høre fra lige netop dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042754

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet