Vil du arbejde i et dynamisk akutmiljø, hvor du både gør en forskel for akutte patienter, samtidig med at du bidrager til fremtidens behandling gennem klinisk forskning og udvikling? Vi søger en sygeplejerske til vores akutmodtagelse, der skal indgå i et forskningsprojekt med fokus på forbedring af de akutte patientforløb.
Om forskningsprojektet
Studiet har til formål at undersøge sikkerheden og effektiviteten af oral antibiotikabehandling sammenlignet med intravenøs antibiotikabehandling hos patienter, der henvises til akutmodtagelsen med mistanke om eller diagnosticeret bakteriel infektion. Stillingen er en fastansættelse, men forskningsprojektet forventes at have en varighed på to år og kan eventuelt blive efterfulgt af andre relaterede forskningsinitiativer i afdelingen. Din opgave bliver bl.a. at arbejde med patientinklusion, dataindsamling, samt opfølgning og dokumentation af behandlingsforløb.
Din rolle hos os
Som forskningssygeplejerske i akutmodtagelsen får du en dobbeltfunktion. I denne rolle vil du 40 procent af din arbejdstid være dedikeret til forskningsprojektet, og den resterende tid vil du være basis sygeplejerske i vores medicinske søjle. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialister for at sikre projektets fremdrift og kvalitet.
Forskningsrelaterede opgaver
- Patientinklusion: Rekruttering og opfølgning på patienter i studiet, hvor du vil stå for dataindsamling, inkludering af patienter ud fra inkluderingskriterier samt randomisering af patienterne til enten IV-behandling eller oral behandling.
- Projektkoordination: Sikre planlægning og logistik omkring forskningsprojektet parallelt med de daglige kliniske opgaver.
- Dokumentation og opfølgning: Indsamle løbende data i henhold til projektet.
Du vil opleve en varieret arbejdsdag, hvor cirka 60 procent af din tid er dedikeret til akutbehandling af patienter i Akutmodtagelsen, hvor du vil være tilknyttet den medicinsk søjle. Her varetager du pleje og behandling af patienter indenfor de kardiologiske, medicinske og neurologiske specialer.
Du vil blive en del af et alsidigt team, hvor der arbejdes intensivt med både basisopgaverne og forskningen som led i afdelingens løbende udvikling af behandlingskvaliteten.
Kvalifikationer vi søger
Vi søger en selvstændig sygeplejerske med solid faglig baggrund, der kan bevare overblikket, prioritere i opgaver og navigere i en delt funktion, hvor forskningsprojektet skal drives fremad, samtidig med at patienterne i Akutmodtagelsen skal have den bedst tænkelige behandling. Vi lægger særlig vægt på følgende kvalifikationer:
- Erfaring med akut sygepleje og/eller forskning er en fordel, men ikke et krav.
- Evne til at arbejde struktureret og selvstændigt i forskningsprojekter, samtidig med at du bevarer overblikket i en travl hverdag.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner, hvor du både kan arbejde tæt sammen med kolleger om den daglige akutsygepleje og forskningsopgaverne.
- Gode organisatoriske evner, fleksibilitet og lyst til at lære nyt.
- Kompetenceudvikling og oplæring: Grundig oplæring i både klinisk og forskningsrelateret arbejde samt et struktureret udviklingsprogram, som inkluderer simulationstræning og månedlige undervisningsmoduler.
- Et stærkt kollegialt miljø: Tæt samarbejde med både læger og sygeplejersker, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen.
- Udvikling af både dine kliniske og forskningsmæssige kompetencer.
Stillingen er en fastansættelse på 32-37 timer om ugen og weekendvagt hver 3. weekend. Det er fortrinsvis i dagvagt herunder også vagter fra 10-18. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen egner sig ikke til evalueringsansættelse.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV senest den 27. november. Vi afholder samtaler den 28. november, så send din ansøgning hurtigst muligt.
For spørgsmål til stillingen, kontakte klinisk sygeplejespecialist Michelle Bennedsgaard på michelle.bennedsgaard.joergensen.03@regionh.dk eller 3868 1367 eller oversygeplejerske Katrine Juul Kjeldsteen på katrine.juul.kjeldsteen@regionh.dk eller 2912 0041.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147873