Sygeplejerske med pædiatrisk/projekterfaring søges til børne- og ungeteam hos Steno Diabetes Center Copenhagen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger sygeplejerske med pædiatrisk/projekterfaring til vores børne og ungeteam med ansættelse snarest muligt. Stillingen vil være en kombination af opgaver i form af projektarbejde samt kliniknære sygeplejeopgaver i Afdelingen for Diabetesbehandling.

Teamet består af 9 sygeplejersker og 9 læger samt diverse tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi behandler og følger 960 børn og unge med diabetes i alderen 0-18 år. Hovedparten af vores patienter har Type 1 Diabetes. Alle børn og unge med diabetes i Region Hovedstaden bliver indlagt på Herlev Hospitals Børne og ungeafsnit og bliver fulgt ambulant i børne- og ungeklinikken på SDCC efterfølgende.

Vi har en spændende arbejdsplads med mange forskelligartede arbejdsopgaver – vi arbejder familiecentreret og ser familien som en helhed. Derfor indebærer arbejdet også et samarbejde med fx skoler og kommuner.

Kliniske arbejdsopgaver

  • Selvstændigt sygeplejeambulatorium – hvert barn/ung har en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge, da vi prioriterer kontinuitet for vores familier
  • Samarbejde med børne- og ungeafsnittet på Herlev Hospital
  • Pumpepåsætningskurser
  • Institutionsundervisning
  • Tweens kurser eller andre aldersrelaterede gruppeforløb
Udviklings- og projektopgaver

  • Kan medvirke til at initiere og gennemføre udviklingsprojekter, der afspejler SDCC’s visioner
  • Samarbejde med børne- og ungeafsnittet på Herlev Hospital
  • Deltagelse i forskningsprojekter både i ambulatoriet og med forskningsenheden på SDCC
Vi kan tilbyde:

  • Et team med meget engagerede sygeplejersker og læger
  • Et team der brænder for at bedre hverdagen for børn og unge med diabetes
  • En arbejdsplads der sætter udvikling højt i form af projekter og forskning
  • Et team der vægter tværfaglighed
Vores ønsker til vores kommende kollega er:

  • At du brænder for at arbejde med børn, unge og deres familier (gerne pædiatrisk erfaring men ikke et krav)
  • At du er positiv og har gode samarbejdsevner
  • At du trives med mange bolde i luften
  • At du kan arbejde selvstændigt
  • At du har lyst til at bidrage til diverse projekter, der vil foregå som en del af dagligdagen
  • At du kan rumme at arbejde med komplekse patientforløb hos kronisk syge børn og unge
Løn og ansættelsesforhold

Timeantal 37 timer ugentligt eller efter aftale. Timerne ligger primært på hverdage mellem 7.45-15.45. Der vil være en enkelt torsdag om måneden til kl. 18.30.

Som en del af stillingen vil der være weekendvagt hver 8. weekend på HGH BU afdeling.

Ved ansættelse i børne- og ungeteamet på SDCC skal der indhentes børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende regional overenskomst.

Yderligere oplysning om stillingen

Kontakt oversygeplejerske Ina Ehlers Petersen på 2499 9918.

Ansøgning

Fremsendes online via linket sammen med CV og dokumentation for uddannelse senest 21.08.2024 samtaler afholdes 26.08.2024

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 10.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet