Sundhedsadministrativ sekretær til dynamisk og udviklende miljø i akutmodtagelsen på Herlev Hospital

dato

Brænder du for patientkontakt, et stærkt kollegafællesskab og at skabe trygge og professionelle patientforløb? Trives du med en hverdag, hvor to dage aldrig er ens, og hvor du har stor betydning for patienternes oplevelse helt fra start? Så er det måske lige dig, vi leder efter i vores team af dygtige sundhedsadministrative sekretærer i akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi investerer i din udvikling. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb med en fast mentor det første år. Vi har desuden et struktureret kompetenceudviklingsprogram, med fokus på udvikling for den enkelte. Derudover samarbejder vi med Komponent og de andre akutmodtagelser om udvikling. Det betyder, at du får adgang til formel, målrettet kompetenceudvikling med afsæt i Sundhedskommunomuddannelsen – tilpasset livet i en akutmodtagelse.

Du får engagerede og lyttende ledere. Hos os bliver du hørt. Vi værdsætter dine input og idéer til forbedringer og inddrager medarbejderne aktivt i forandringer og optimering af arbejdsgange.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og hjælpsomme kolleger. Vi prioriterer faglig sparring, åben dialog og fælles refleksion – fx til vores faste morgenmøder og personalemøder.

Hvem er du?

Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – gerne med erfaring fra flere specialer. Kan du sætte flueben ved disse punkter, er det måske dig, vi leder efter:

  • Du er fagligt dygtig og nysgerrig på nye systemer og arbejdsgange
  • Du er serviceminded, udadvendt og møder patienter med ro og overblik – også når tempoet er højt
  • Du trives i et team og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du er fleksibel, omstillingsparat og klar til at løfte en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Du taler og forstår engelsk på et godt niveau
Hvad går jobbet ud på?

Som en del af vores team er du ofte patientens første møde med hospitalet – og sidste hånd på det administrative forløb. Du spiller en central rolle i at skabe tryghed og overblik i en ofte uforudsigelig hverdag.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Modtagelse og registrering af patienter i vores 3 receptioner
  • Arbejde som traumesekretær
  • CVI-funktion (visitation af akutte indlæggelser)
  • Kvalitetssikring og registrering af patientdata
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en ansættelse i en fast stilling på 32-37 timer i blandede vagter. Du har fast vagt hver 3. weekend. Vi arbejder med fleksible vagtplaner, og der er derfor mulighed for at sætte dit eget præg på din vagtplan.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1.6.2025 eller efter aftale.

Send os din ansøgning senest d. 28.4.2025 kl. 12, men gerne før, da vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pernille Fris Kriegsbaum Stender på pernille.kriegsbaum.stender@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f00d0222-9314-48ed-a19c-6203d8dfe587

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet