Styr på vagtplanen og strukturen - Bliv planlægningsassistent hos os

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en planlægningsassistent til vores ledende overlæge, som er vagtplanlægger for lægegruppen og ansvarlig for den lægelige uddannelse i afdelingen. Elsker du struktur, kan du arbejde selvstændigt og har du forståelse for værdien af en god vagtplan? Så hører vi meget gerne fra dig.

Dine arbejdsopgaver

Vi forventer, at du skal:

  • Hjælpe vores ledende overlæge med udarbejdelse af vagtplan for lægerne i afdelingen
  • Generel administrativ arbejdsgang og vedligeholdelse i vores lønsystem Optima, herunder bl.a.:
    • Godkende løn og registrere rettelser
    • Lave løbende ændringer i behovsskabeloner og grundplaner
    • Oprette grundrul ved nyansættelser
    • Opdatere medarbejderinfo
    • Have løbende overblik over medarbejdernes normtid, afspadsering og ferie
  • Udgive vagtplan på månedlig basis
  • Have overblik over den lægelige ansættelse og oprettelse i Personaleweb
Lægegruppen består af knap 100 læger fordelt på hhv. Herlev og Gentofte. Vagtplanen varetages overordnet af den ledende overlæge og en yngre læge.

Din profil

Vi søger en kollega, der har erfaring med administrativt arbejde og evt. vagtplanlægning. Vi foretrækker en ansøger med kendskab til og erfaring med at arbejde i Optima. Det vil være en fordel, hvis du har indblik i lægernes overenskomster på sundhedsområdet, men dette er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har overblik og indsigt i, hvordan overenskomster generelt har betydning for vagtplanlægningen.

Vi ønsker en kollega, der kan arbejde selvstændigt, er imødekommende, struktureret og som har et godt overblik.


Vi prioriterer, at familie- og privatlivet respekteres og vil gerne imødekomme dette med så stor fleksibilitet som muligt.


Om du har en kontoruddannelse, sundhedsfaglig baggrund eller noget helt tredje er ikke afgørende. Vi lægger først og fremmest vægt på, at du er fortrolig med de opgaver, du får ansvaret for.

Om arbejdspladsen

Du får kontorplads tæt på den daglige ledelse og refererer til chefsygeplejersken.

Dit arbejdssted er på Herlev Hospital med adgang til flere personalegoder som motionscenter, god kantine og gratis parkering i hospitalets nye parkeringshus.


Afdeling for Urinvejssygdomme er kendetegnet ved høj social kapital, det vil sige trivsel, tillid og godt samarbejde. Vi har en synlig og stabil ledelse, der gerne inddrager medarbejderne.


Vi har en høj faglighed og vi lægger vægt på udvikling og læring. Vi tænker i nye retninger og er gode til at finde løsninger.

Ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold følger relevant overenskomst. Stillingen er på 32-37 timer om ugen, fordelt på 4-5 hverdage. Stillingen er vagtfri.

Ansættelsesstart er den 1. september 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Kontakt ledende overlæge Rikke Tandrup Nielsen, 38681774, rikke.tandrup.nielsen.01@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 20. juni

Samtaler afholdes løbende.











INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054308

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet