Studentermedhjælpere til Center for Sundhed og Rehabilitering i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at få indblik i, hvordan landets største kommune fungerer? Og har du interesse for sundheds- og rehabiliteringsområdet? Vi søger fem studentermedhjælpere, der hver kan arbejde mindst 10 timer om ugen, og som kan hjælpe os med udviklings- og administrative opgaver samt at gøre kommunale sundhedsdata forståelige og brugbare.

Om os
Center for Sundhed og Rehabilitering har, som en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, det strategiske ansvar for udvikling af det nære, sammenhængende og bæredygtige sundhedsvæsen i Københavns Kommune. Vi arbejder med politisk betjening, politikudvikling, strategier, faglig udvikling samt driftsunderstøttelse. Vi har et aktivt samarbejde på tværs af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og med andre forvaltninger i Københavns Kommune, Regionen, KL, almen praksis, civilsamfundet, patientforeninger og forskningsinstitutioner.

Vi tilbyder et job i et engageret miljø med mange og skiftende dagsordener og forskellige arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed og respekt.

Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du skulle understøtte de øvrige medarbejdere i centret og indgå i vores team af studentermedhjælpere.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Koordinering herunder planlægning af møder, journalisering, kommunikation (med interne såvel som eksterne) mv.
  • Udarbejdelse af dataudtræk og analyser
  • Research og evalueringsarbejde
  • Udarbejdelse af skriftlige oplæg, referater, notater, informationsmaterialer samt opsamling på workshops mv.
  • Varetagelse af praktiske og administrative opgaver herunder tilrettelæggelse af arrangementer og kurser
  • Mødeforberedelse fx mødebookinger, udarbejdelse af slides, mv.
  • Ad hoc-opgaver
Om dig
For at søge skal du være en dygtig og selvstændig studerende, der læser på en relevant samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig videregående uddannelse. Du skal minimum have 1,5 år tilbage af dit studie og gerne være i slutningen af din bachelor.

Vi søger to forskellige profiler; én profil, som kan indgå i en bred vifte af ovenstående opgaver, og én profil, som er særligt stærk i at arbejde med kvantitative data.

For begge profiler forventer vi, at du

  • har interesse for sundheds- og rehabiliteringsområdet samt kommunal strategiudvikling og opgavevaretagelse
  • er struktureret, omhyggelig og hjælpsom
  • er både selvstændig og samarbejdsorienteret i din opgaveløsning
  • har en god analytisk kompetence med forståelse for det sundhedsfaglige felt og den politiske vinkel
For den mere generelle profil vil vi desuden lægge særlig vægt på gode skriftlige kompetencer og lyst til at arbejde med skriftlig formidling.

For dataprofilen vil vi desuden lægge særlig vægt på

  • gode metodiske kvantitative kompetencer
  • grundigt kendskab til statistik
  • daglig bruger af Excel
  • interesse for datavisualisering
Mere information
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på www.kk.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Mieth-Waldorff på 2721 8607 eller afdelingsleder Charlotte Meiner Kam på 3031 8299.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, karakterudskrift og andre relevante dokumenter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat fra den 17. august 2023. Du vil blive ansat i henhold til studenteroverenskomst. Dine arbejdstimer kan placeres under hensyntagen til dit studie og med fleksibilitet i eksamensperioder.

Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023
Der vil blive afholdt samtaler mandag den 26. juni 2023.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192195&DepartmentId=20087&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839809

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet