BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være del af et dynamisk forskningsmiljø og tage aktivt del i at forbedre og udvikle nye tilgange til at støtte personer med diabetes? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i gruppen Diabetes Managementforskning.
Diabetes Managementforskning arbejder med at udvikle brugerinddragende, forskningsbaserede interventioner, der har til formål at støtte personer med diabetes og deres pårørende for at forbedre psykosocial sundhed. Gruppen arbejder også med forebyggelse af diabetes og komplikationer til diabetes. Diabetes Managementforskning er en fagligt bredt sammensat gruppe med videnskabelige medarbejdere, forskere og seniorforskere, som er uddannet fra fx folkesundhedsvidenskab, sygepleje, sociologi, psykologi og antropologi.
I gruppen arbejder vi med sociale, psykologiske og sundhedspædagogiske perspektiver af livet med diabetes og har nære samarbejdsrelationer med nationale og internationale forsknings- og praksismiljøer. Vi arbejder med både kvalitative og kvantitative metoder med særligt fokus på interventionsforskning. Vi prioriterer at inddrage forskningens målgrupper, fx personer med diabetes, pårørende og sundhedsprofessionelle i forskningsprocessen. Som studentermedhjælper vil du skulle bistå med forskellige arbejdsopgaver under vejledning af gruppens forskere, fx afholdelse af workshops, databehandling, analyse, projektadministration samt diverse forefaldende arbejde mm.
Din profil
- Du studerer et relevant fag, fx psykologi, sociologi, folkesundhed, sundhedsfremme, pædagogik, antropologi, kommunikation eller lignende.
- Du har mindst 1½ år tilbage af studiet.
- Du mestrer dansk og engelsk i tale og på skrift.
- Du er interesseret i forskning, har god situationsfornemmelse og er engageret i dit arbejde.
- Du har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i tværfagligt samarbejde med andre forskningsmedarbejdere i og uden for gruppen.
- Du er tolerant og kan kommunikere med personer med forskellige baggrunde.
- Du har generelt en positiv indstilling, er initiativrig og har lyst til at lære nyt.
Stillingen er en fastansættelse, som dog ophører automatisk, når du har fået din kandidatgrad eller ikke længere er indskrevet ved en relevant institution. Ansættelsen er i gennemsnit 10 timer om ugen, men timeantallet er fleksibelt (efter aftale). Stillingen ønskes besat fra d. 1. februar 2023. Arbejdspladsen ligger ved Herlev Hospital.
Din ansøgning skal sendes som én samlet PDF-fil indeholdende en kort beskrivelse af din motivation og baggrund for at søge stillingen (max. 1 side), et billede af dig, dit CV (max. 2 sider) og relevante eksamensbeviser. Ansøgningsfrist er d. 1. december 2023.
Kontakt
Yderligere information kan fås hos postdoc Pil Lindgreen (pil.lindgreen@regionh.dk; +45 2052 9118) eller forsker Annemarie Varming (annemarie.varming@regionh.dk; +45 2477 9023).
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse af og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og har tilknyttet omkring 10.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Twitter (@Stenodiabetes) og LinkedIn (Steno Diabetes Center Copenhagen).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934607