Studentermedhjælper til opgaver ifm. økonomistyring og ledelsesinformation i Borgercenter Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde med økonomistyring? Er du skarp til at se sammenhænge og ikke mindst interesseret i arbejdet med udsatte børn og unge? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

I Borgercenter Børn og Unge, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning, søger vi en student til vores økonomipartnerteam, der kan være med til at udarbejde og kvalitetssikre økonomistyring og formidle ledelsesinformation, der understøtter den daglige styring af området.

Om stillingen
Som student hos os skal du bistå økonomipartnerteamet med både faste og løbende opgaver med økonomistyring og vedligeholde ledelses- og styringsinformation til borgercenterets fire udførercentre. I din opgaveløsning skal du udarbejde materiale til økonomistyringen, udføre controlling-opgaver og producere ledelsesinformation i tæt kontakt med ledere og administrative medarbejdere på forskellige niveauer i organisationen.

Opgaverne vil både bestå af analysearbejde, kvalitetssikring af data og forefaldende opgaver. Din sans for detaljer er afgørende, og du bør forvente at arbejde selvstændigt med opgaver, som kræver koordinering, og som skal løses med størst mulig præcision.

Din profil
Vi forestiller os, at du er studerende på statskundskab, økonomi eller et lignende relevant studie. Du har gennemført det første år på studiet og har minimum to år tilbage.

Du skal holde af at arbejde i økonomiprogrammer og være skarp til Excel. I din opgaveløsning er du vedholdende og arbejder selvstændigt, men er ikke bange for at spørge kollegaerne både i og udenfor teamet, hvis du er i tvivl.

Du er fleksibel, logisk tænkende og vigtigst af alt åben overfor at lære en masse. Du vil blive tildelt opgaver ad hoc og skal kunne arbejde selvstændigt og til tider med pres ift. deadlines.

Vi lægger vægt på, at du søger stillingen, fordi du enten har eller ønsker at tilegne dig

  • viden om eller interesse for arbejdet med udsatte børn og unge
  • erfaring med at anvende Excel på et højt niveau
Erfaring med økonomistyringsprogrammer som fx SAP eller OPUS vil være en fordel.

Vi forventer, at du

  • arbejder analytisk, er detaljeorienteret og engageret i at forstå, hvilke sammenhænge dine opgaver indgår i
  • er serviceminded, løsningsfokuseret og kan formulere dig både skriftligt og mundtligt i et letforståeligt sprog
Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge (BBU) er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og har ansvaret for indsatsen overfor børn og unge med sociale eller psykiske problemer.

BBU har fem lokale borgerrettede børnefamilieenheder og fem institutionscentre, der står for en lang række forebyggende tilbud, opsøgende tilbud og døgntilbud.

Børnefamilieenhedernes og institutionscentrenes arbejde bliver understøttet af en fælles stab. Staben huser borgercentercheferne, en række stabsfunktioner inden for økonomi, HR, organisationsudvikling, kommunikation, velfærdsteknologi, måling samt faglig kvalitetssikring og udvikling.

Du vil blive ansat i afdelingen Økonomi og Digitalisering i BBU Staben, som har adresse på Nørrebro i København. Du vil blive en del af økonomipartnerteamet, der består af ti økonomipartnere og en afdelingsleder. Dine kollegaer er engagerede og fagligt dygtige, og arbejdspladsen er præget af en stor grad af selvbestemmelse samt faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Ansættelse snarest muligt og efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomipartner Mikkel Kristian Pedersen på 6114 2080.

Mere om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg via linket senest tirsdag den 1. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193356&DepartmentId=22683&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876747

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet