BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden CORE søger en psykologistuderende til forskningsprojektet SAFIR
Brænder du for at få et studierelevant job, der giver dig samtaleerfaring med psykiatriske patienter og deres børn? Interesserer du dig for klinisk forskning og vil du være en del af et internationalt velanset forskningsmiljø med engagerede kollegaer? Så er jobbet som studentermedhjælper hos forskningsprojektet SAFIR måske noget for dig. Vi søger lige nu 1 psykologistuderende 10-15 timer om ugen med start 1. august 2023.
SAFIR projektet
SAFIR projektet er et forskningsprojekt, der undersøger effekten af samtaleforløbet Family Talk. Family Talk er en forebyggende intervention til familier, hvor en forælder er ramt af psykisk sygdom. Formålet er at styrke børnenes resiliens, øge kommunikationen omkring psykisk sygdom i familien, samt forebygge at børnene udvikler psykisk sygdom senere i livet.
Projektet har været i gang i 2,5 år og fortsætter frem til medio 2025.
Arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper står man for at kontakte familier til 12 mdrs. opfølgning og selvstændigt udføre kliniske interviews med forældre og børn. Samtalerne kan foregå på forskellige psykiatriske ambulatorier eller i familiernes private hjem, og man skal derfor være indstillet på et varierende arbejdsmiljø, der kan inkludere noget transporttid.
Udover at afholde samtaler med forældre og deres børn, skal man løbende forvente arbejdstimer til koordinering, databehandling, generel opfølgning af eksempelvis spørgeskemaer samt deltagelse i supervision.
Eksempler på opgaver:
- Kontakte og indkalde deltagere
- Selvstændigt udføre kliniske interviews med forældre og deres børn enten på en af klinikkerne eller i familiernes private hjem
- Indtastning af data i forskningsdatabasen RedCAP
- Udsendelse af spørgeskemaer og løbende opfølgning af besvarelser
- Rekruttere nye deltagere ved at sende invitationer ud til e-boks
- Rekruttering af deltagere ved telefoniske og fysiske infosamtaler
- Booking af tider til interviews med ph.d.-studerende og forskningsassistenter
- Deltage i samscoring/supervision med kollegaer
- Løbende ad hoc opgaver
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er psykologistuderende i slutningen af din bachelor, og at du kan se dig selv i stillingen mindst 1 år frem.
Det er en fordel, hvis du er interesseret i klinisk forskning, der omhandler sårbare familier og børn som pårørende. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med lignende arbejdsopgaver, men du vil uanset baggrund få en grundig introduktion til og oplæring i de kliniske interviews, som anvendes i projektet.
Arbejdet kræver, at du har en god situationsfornemmelse og besidder en høj grad af empati, da du som udgangspunkt foretager de forskellige interviews på egen hånd. Ydermere er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret under forskningsprojektets rammer.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med projektets to ph.d.-studerende, forskningsassistent og to andre studentermedhjælpere, og altid have mulighed for at sparre med dem om arbejdsopgaverne.
Da projektets deltagere er børnefamilier, er det vigtigt, at du er fleksibel ift. arbejdstid, da nogle interviews vil være i de sene eftermiddagstimer.
Løn og vilkår
Arbejdstiden vil være ca. 10-15 timer ugentligt som timelønnet tilkaldevikar, med fleksibilitet ift. eksamensperioder, opstart d. 2. august eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 26. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27 på Nannasgade 28, 2200 KBH N.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ph.d.-studerende Lisbeth Juhl Mikkelsen på lisbeth.juhl.mikkelsen@regionh.dk, tlf.: 21367762.
Du kan læse mere om SAFIR projektet på vores hjemmeside www.psykiatri-regionh.dk/safir
Forskningsenheden CORE (Copenhagen Research Center for Mental Health) er et tværdisciplinært forskningscenter med et bredt fokus. CORE har som overordnet formål at forbedre muligheder for på kort og langt sigt at forebygge og behandle psykiske lidelser. Som ansat i SAFIR-projektet vil du være tilknyttet CORE og have mulighed for at deltage i forskellige faglige arrangementer og kurser afholdt af enhedens mange forskere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249814&DepartmentId=12215&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842268