Studentermedhjælper til det danske IPBES-kontor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studentermedhjælper til sekretariat for ’The Intergovernmental Platform on Biodiversity, and Ecosystem Services (IPBES). Sekretariatet varetages af de danske universiteter, og er placeret på Københavns Universitet.

Om ’The Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)’
IPBES blev nedsat af regeringerne i april 2012. IPBES er et uafhængigt panel om biodiversitet, økosystemer og økosystemydelser – og svarer på mange måder til det velkendte Klimapanel. Danmark blev officielt medlem af IPBES september 2012. Det er det overordnede formål med IPBES, at tilvejebringe et solidt videnskabeligt grundlag til brug for nationale og globale beslutninger vedr. biodiversitet, økosystemer og økosystemtjenester. I denne proces er der fokus på dialogen mellem beslutningstagere og videnskabsfolk. Regeringerne mødes cirka en gang om året på plenarmøder, hvor panelets virke og arbejdsprogram drøftes.

Der vedtages løbende arbejdsprogrammer i IPBES, som blandt andet indebærer udarbejdelse af regionale eller globale rapporter, herunder en række tematiske eller metodiske rapporter om naturens tilstand. Arbejdsprogrammerne indeholder også beslutning om udarbejdelse af analytiske redskaber, der linker til Verdensmålene samt styrkelse af de videnskabelige miljøer og kompetencer.

Implementering af arbejdsprogrammet er i høj grad drevet af de enkelte landes engagement og involvering, og oprettelsen af sekretariatet på et universitet, skal derfor ses i lyset heraf.

Det danske IPBES-kontor har nu tilslutning fra og finansieres af seks universiteter i Danmark og har markeret sig som en vigtig brobygger mellem forskningsverdenen og beslutningstagere samt kommunikation til interessenter og den almindelige samfundsborger. Kontoret har tilvejebragt adgang til europæiske forskningsmidler til biodiversitet, der kommer danske forskningsinstitutioner til gavn. Endelig har kontoret bidraget til, at universiteterne har involveret sig i forsknings- og kommunikationsrelaterede aktiviteter og det videnskabelige miljø i IPBES.

Sekretariatets opgaver
Kontoret blev etableret i 2016 og er et resultat af et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School, DTU Aqua, Aalborg Universitet og Miljøministeriet. Universiteterne finansierer kontoret sammen med fondsmidler og en ny treårig samarbejdsaftale er ved at blive underskrevet gældende fra 2023-2025. Ministeriet er den ansvarlige myndighed for IPBES. Det danske IPBES sekretariatet har til opgave, på vegne af universiteterne og i et nært samarbejde med ministeriet, at bidrage til at universiteterne og andre relevante interessenter kan involvere sig i forsknings- og kommunikationsrelaterede aktiviteter og det videnskabelige miljø under IPBES, herunder national implementering af arbejdsprogrammet.

Kontoret vil ligeledes bistå Miljøministeriet med administration af Danmarks medlemskab af IPBES herunder nominering af eksperter til deltagelse i implementering af IPBES’ arbejdsprogram.

Det primære fokus for kontorets arbejde er at understøtte dialogen med beslutningstagere, kommunikation til og involvering af interessenter, samt fundraising.

Kontorets udvikling og opgavevaretagelse sker i tæt samarbejde med koordinationsgruppen, som består af repræsentanter fra de seks universiteter og Miljøministeriet.

Kontoret er placeret på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Globe Institut på Københavns Universitet.

Arbejdsopgaver
I jobbet tilbydes du et yderst alsidigt, selvstændigt og spændende job i et godt og fagligt arbejdsmiljø. Du vil blive inddraget i kontorets daglige opgaver og vil i høj grad få frie hænder til at komme med nye initiativer til dagsordenen. Opgaverne vil desuden spænde bredt og udvikle sig løbende, men vil navnlig indebære varetagelse af daglige administrative opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Bistand til diverse møder inklusive et ugentligt kommunikationsmøde, hvor ugens arbejdsopgaver fastlægges.
  • Bistand til afregning i RejsUD/Indfak.
  • Diverse praktiske opgaver, herunder booking/planlægning af aktiviteter (symposier, naturmøde etc.), layout af dokumenter, vareindkøb til kontor og til eksterne aktiviteter.
  • Arbejde med IPBES-kontorets hjemmeside, herunder holde den opdateret, formulere udkast til nyhedstekster mm.
  • Opsætning af relevante møder vedr. projekter med eksterne.
  • Kontakter og bistand til forberedelse af projektbeskrivelser.
  • Bistand med indhentning af baggrundsmateriale/informationer om ad-hoc emner.
  • Bistand til konference/symposier/workshop, opsætning af interview med forskere mm.
Varetagelse af opgaverne kan indebære rejseaktivitet rundt i Danmark bl.a. i forbindelse med deltagelse i symposier, eller aktiviteter som Naturmødet, Klimafolkemødet mm.

Kvalifikationer/kompetencer
Det forudsættes, at du:

  • Er i gang med en bachelor eller kandidat inden for biologi eller et andet relevant naturfagligt ellers samfundsfagligt område.
  • Har en faglig interesse i biodiversitet og natur.
  • Er selvstændig og dynamisk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske som timelønnet studerende og startdato er snarest muligt. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.
Minimumstimelønnen er kr. 132,24 (april 2023-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos IPBES koordinator Lars Dinesen på tlf. 93509570.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i ugerne efter ansøgningsfristen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - SCIENCE - BIO SNM, Universitetsparken 15, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159390&DepartmentId=19217&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet