Studentermedhjælper søges til Team Optima i stabsafdelingen Økonomi, Data & Planlægning på Herlev & Gentofte Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en skarp studerende med interesse for data og vagtplanlægning – i en kontekst af sundhedsvæsenet.

Som studentermedhjælper i Team Optima får du en sjælden mulighed for på forskellig vis at komme med bag kulissen på Herlev og Gentofte Hospital, og du bliver en del af et fællesskab med ca. 30 dygtige og engagerede kolleger - velkommen til!

Om os Team Optima er placeret i Økonomi, Data & Planlægning – en af i alt tre stabsafdelinger i hospitalets administration. Team Optima hører organisatorisk under budgetenheden og varetager en række forskellige opgaver i relation til understøttelse af vagtplanlægningen på de 23 kliniske afdelinger, forhold vedr. lokalaftaler og fremmødeprofiler, samt drift og udvikling af Region Hovedstadens nye vagtplansystem Optima – som blev implementeret i 1. halvår af 2023. Opgaverne spænder bredt og understøtter både direktion, afdelingsledelser og vagtplanlæggere – i tæt samarbejde med Center for HR og Uddannelse. Team Optima beskæftiger sig blandt andet med:

  • Udbredelse af best practice – vi hjælper vagtplanlæggerne til at anvende det nye system på bedst mulig vis
  • Planlægning, koordinering og kommunikation relateret til brugerunderstøttende aktiviteter
  • Undervisning af vagtplanlæggerne samt regelmæssige opfølgningsbesøg og sidemandsoplæring på hospitalsafdelingerne
  • Databaseret opfølgning på brugernes anvendelse af systemet
  • Onboarding af nye ledere relateret til vagtplanlægning
  • Afvikling af årlige audits med fokus på Sund Vagtplanlægning og økonomien heri
Dine opgaver Din opgaveportefølje vil være dynamisk og forskelligartet, og vi fordeler opgaverne i fællesskab inden for teamet. Eksempler herpå kunne være:

  • Medvirke til produktion af online webinarer
  • Opstart og administrering af teamets SoMe
  • Klargøring af uddannelses- og øvrige materialer
  • Opfølgning på møder, workshops mv.
  • Træk og bearbejdning af data
  • Spørgeskemaevalueringer
  • Kontroller og kontakt til vagtplanlæggere
  • Diverse administrative opgaver
Vi ser gerne, at du
  • Er serviceminded og hurtig til at sætte dig ind i nye ting
  • Er velformuleret på skrift, arbejder struktureret og med blik for detaljen
  • Er erfaren i anvendelse af Office-pakken, herunder især Excel
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er studerende på en videregående uddannelse, f.eks. indenfor økonomi, data, folkesundhedsvidenskab, medicin eller lignende
  • Gerne har interesse i sundhedsvæsenet og vagtplanlægning
Vi tilbyder Spændende opgaver centralt placeret i en ambitiøs afdeling. Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af det lille Team Optima, som består af to vagtplankonsulenter og en projektleder – foruden den projektansvarlige enhedschef. Du vil her møde kolleger, der prioriterer en god balance mellem dit arbejds- og studieliv, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for at tage godt imod dig, og du får grundig oplæring inden for dine opgaveområder

Ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 10-15 timer i gennemsnit pr. uge. Vi ser helst, at du har mulighed for at møde ind på kontoret mindst én dag om ugen, gerne hver onsdag - men er herudover fleksible i forhold til hvilke ugedage, du er på arbejde. Dette gælder selvfølgelig også med hensyn til dine eksamensperioder. Derudover er der mulighed for at arbejde hjemmefra.

Arbejdsstedet er Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup. Bemærk dog at arbejde på Herlev-matriklen kan forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for Administration og IT personale m.fl.

Yderligere oplysninger Vil du videre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte en af følgende:

Enhedschef Mogens Mosegaard, mobil 20566695 eller mail mogens.mosegaard.nielsen@regionh.dk

Projektleder Mads Rattleff, mobil 20185295 eller mail mrat0015@regionh.dk

Ansøgning og frist Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send os dit CV inkl. et par linjer med din motivation for at søge stillingen via linket nedenfor senest d. 3. marts 2024. Tiltrædelse i stillingen ønskes gerne pr. 1. april 2024 eller snarest derefter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet