Har du lyst til at have hænderne i en række forskellige administrative opgaver inden for forskning? Er du struktureret og leder du efter et job med stor selvstændighed? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Du får praktisk erfaring med driften af en klinisk forskningsenhed
Som studentermedhjælper i forskningsenheden vil du indgå i enhedens administrative funktion og du skal hjælpe med at varetage de mange praktiske og administrative opgaver i den daglige drift, som understøtter vores forskellige forskningsaktiviteter.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Registrering af artikler, afhandlinger og anden forskningsproduktion i regionens forskningsportal
- Koordineringsopgaver i forbindelse med kliniske ophold i afdelingen for medicinstuderende fra Københavns Universitet og internationale medicinstuderende. Hjælpe vores professorer og lektorer med kursus- og uddannelsesaktiviteter
- Understøtte vores kommunikationsindsats på sociale medier. Blandet andet ved at hjælpe med at udarbejde og publicere opslag og sikre at indholdet følger vores kommunikationsstrategi
- Praktisk støtte til enhedens professorer
- Praktiske opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af symposier, ph.d.-forsvar og mødeaktivitet i enheden
- Opdatering af vores fondsoversigt og andre fælles dokumenter
- Hjælpe med at opdatere forskningsaktiviteter på hospitalets intranet og enhedens hjemmeside
Du bliver en del af et stærkt fagligt forskningsmiljø
Vi er en dynamisk og internationalt orienteret forskningsenhed, som er centrum for forskningen på Nordeuropas største afdeling for urinvejssygdomme. Vi udfører forskning i urinvejssygdomme, underviser og uddanner forskere. Vi har en stab bestående af to professorer, projektsygeplejersker, bioanalytiker, forskningsaktive læger, ph.d.-studerende, medicinstuderende, en specialkonsulent og en studentermedhjælper. Vores enhed er kendt for sit stærke faglige miljø, hvor samarbejde og sparring prioriteres. Vi har en uformel tone og lægger vægt på at have det sjovt sammen.
Hvem er du?
Du er i gang med en universitetsuddannelse, gerne på kandidatdelen og har minimum 1 år tilbage af dit studie. Du må gerne have erfaring fra et lignende studiejob, men det er ikke et krav. Det er en forudsætning, at du kan begå dig på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Ligeledes er gode IT-kompetencer en forudsætning.
Efter introduktionen til dine arbejdsopgaver forventer vi, at du selv er i stand til at løse dem. Vi leder derfor efter dig, der trives i et job med stor selvstændighed og en opsøgende rolle. Du arbejder struktureret og har sans for detaljer. Du skal også trives med at have gang i flere opgaver på en gang, hvor nogle skal lægges til side, for at andre kan blive løst med det samme. Du er imødekommende og har gode kommunikative evner, da du vil være i dialog med kolleger på tværs af hospitalet og samarbejdspartnere i ind- og udland.
Du får en god og grundig opstart
Du starter i en periode, hvor vores nuværende studentermedhjælper stadig er hos os. Du får derfor mulighed for at blive introduceret til opgaverne af den person, der kender dem bedst. Sammen sikrer I en god overdragelse, så du får indblik i både de daglige rutiner, praktiske arbejdsgange og de mange opgaver, du selv kommer til at arbejde med.
Arbejdstid og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 10-15 timer om ugen og timerne planlægges, så de passer med din undervisning og eksamener. Arbejdsstedet er Herlev Hospital.
Stillingen er til besættelse fra d. 15. oktober 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten Administrations- og IT-personale m.fl. for faggruppen kontorassistenter og studentermedhjælpere indgået mellem HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at sende dit CV og bevis på din igangværende uddannelse via linket. Vi bruger ikke ansøgninger i denne rekruttering, så når du sender dit CV og uddannelsesbevis, vil du i stedet for blive bedt om at svare på nogle spørgsmål omkring din motivation og kompetencer.
Ansøgningsfristen er fredag d. 18. september 2026 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 28. september 2026.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mette Schmidt på tlf. 3868 1100 eller mail: mette.ladefoged.kopp.schmidt@regionh.dk
Du kan læse mere om forskningsenheden og afdelingen på: www.herlevhospital.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b390d356-4238-4362-a207-4b76eb42e063