Om stillingen:
Sigurd bor i København NV sammen med sin mor og har brug for en kvalificeret støtteperson med uddannelse og gerne erfaring i at arbejde med børn med komplekse behov. Sigurd har autisme med PDA-profil, ADHD, angst, sanseintegrationsvanskeligheder og forstyrret spisning, hvilket betyder, at han bl.a. har svært ved at håndtere krav, let bliver stresset og kan have udfordringer med at navigere i dagligdagens sansestimuli og rutiner. Din rolle vil være at støtte Sigurd i at regulere sit nervesystem og deltage i hans weekend- og eftermiddagsaktiviteter, så han får positive oplevelser.
Dine ansvarsområder:
- Støtte Sigurd i at regulere sit stressniveau og skabe trygge rammer.
- Hjælpe med toiletbesøg og andre rutiner.
- Have lyst til at deltage i fysisk leg og aktiviteter, herunder rollespil og LEGO-byggeri.
- Engagerer dig i Sigurds interesser, som fx Warhammer-figurer, og være en del af hans fantasifulde legeunivers.
- Faglært personale med erfaring i autisme – særligt kendskab til PDA-profil og Sigurds øvrige diagnoser som ADHD, angst og sanseintegrationsvanskeligheder er en fordel.
- En person, der er tålmodig, empatisk og i stand til at håndtere stressede situationer med ro.
- Ønskescenariet er en person med interesse for rollespil og Warhammer, der kan deltage aktivt i Sigurds interesser – eller en, der er villig til at gå på opdagelse i dette univers sammen med ham.
- 12 timer om måneden, primært hver 2. weekend i formiddagstimerne i lige uger + en eftermiddag hver anden uge.
- Grundig oplæring vil blive givet af Sigurds mor i indkøringsfasen.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. I denne stilling vil du blive aflønnet ud fra kompetencer og erfaring.
Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1cc35a24-bfe6-4674-bb36-bc187b4012f5