BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som overlæge ved Afdeling for Børn og Unge (BUA) er ledig til besættelse fra 1. oktober eller snarest derefter. Overlægen vil indgå i staben af læger med særlig funktion i det hæmatologiske/onkologiske team i BUA.
Overlægen refererer til cheflægen i BUA i lægefaglige, organisatoriske spørgsmål.
Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri. Ekspertuddannelse i hæmatologi/onkologi eller tilsvarende erfaring og uddannelse inden for pædiatrisk hæmatologi/onkologi vil være en fordel.
Overlægestillingen knytter sig til ansvarsområderne indenfor hjernetumorer hos børn og unge og senfølger med tilhørende klinisk funktion, forskning og udvikling med rig mulighed for at sætte sit eget præg på disse.
Der forventes tæt tværfagligt samarbejde med de hæmatologiske/onkologiske teams i afdelingen, ligesom der vil være rige muligheder for at samarbejde på tværs med andre teams omkring tværgående indsatser som f.eks. transition eller omkring den enkelte patient med behov for en multidisciplinær indsats.
Overlægen forventes at initiere og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor fagområdet.
Det hæmatologiske/onkologiske team i BUA består inklusive ansøger af 1 professor, 9 overlæger og 6 afdelingslæger. Teamet varetager det ambulatorium og stuegang på det hæmatologiske/onkologiske sengeafsnit.
Sygdomspanoramaet i teamet er maligne og benigne hæmatologiske tilstande, solide tumorer og CNS-tumorer, som alle behandles på højt specialiseret niveau.
De hæmatologiske/onkologiske læger arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med teamets sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og pædagoger. Der er desuden et tæt samarbejde med kirurgiske specialer, tværgående afdelinger som røntgen og UL, klinisk kemi, klin.fys., patologi og de øvrige afdelinger for Børn og Unge i landet.
Der er i BUA som helhed stor opmærksomhed på de unge patienter og samarbejdet med Ungdomsmedicinsk Videnscenter i afdelingen.
Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Afdeling for Børn og Unge varetager højt specialiseret funktion indenfor en lang række fagområder.
Der modtages patienter fra hele landet, hovedsageligt fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, men også Grønland og Færøerne.
Afdelingen har et optageområde svarende til ca. 220.000 borgere, hvoraf ¼ er børn og unge under 18 år.
Afdelingen har i alt ca. 80 læger, heraf 60 speciallæger. Der er 3 vagtlag (for- mellem- og bagvagt).
Afdelingen har stor forskningsaktivitet. Til afdelingen er knyttet 6 professorer og 1 klinisk lektor. Særligt er der overordentlig stor forskningsaktivitet i Børneonkologisk Laboratorium med over 100 medarbejdere indenfor en række forskellige faggrupper.
Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og sygeplejestuderende samt i speciallægeuddannelsen i pædiatri.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Eva Mosfeldt Jeppesen 35451349 eller overlæge Lisa Hjalgrim 35450962.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer.
Publikationer vil blive rekvireret, såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det.
Ansøgningsfrist 7. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 15. september 2023.
Søg stillingen via linket.
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.
Interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250267&DepartmentId=17183&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857109