SPS koordinator og Rekrutteringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Olivia Danmark leverer vi specialpædagogisk støtte til studerende på lange videregående uddannelser med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser over hele landet. Du kan læse om SPS og hvordan det bevilliges her

Hvad går jobbet ud på som SPS koordinator og rekrutteringskonsulent?

For at få succes i jobbet skal du ønske at arbejde med dette:

  • Dit hovedområde er at rekruttere faglige støttelærer og studiementorer til studerende samt at afholde afklaringssamtaler med nyvisiterede studerende.
  • Rekrutteringsarbejdet er en stor del af jobbet, og du synes at rekrutteringsprocessen er interessant og spændende.
  • Du kan skrive den gode jobannonce - du kommer til at skrive mange stillingsannoncer, idet vi løbende ansætter medarbejdere. Du har ansvaret for at skrive og publicere vores ledige stillingsannoncer på de medier, vi benytter.
  • Du har ansvaret for gennemlæsning og vurdering af ansøgninger/CV'er, for løbende at afholde samtaler med kandidater, at ansætte og for at give afslag.
  • At skabe det rette match mellem kandidat og studerende.
  • God kontakt og relationsdannelse er vigtig. Du skal løbende afholde både jobsamtaler og samtaler med nyvisiterede studerende.
  • Mange samtaler - du er god til at skabe relationer og danne de rette match. Du afholder afklaringssamtaler med studerende, hvor I sammen afdækker den studerendes nuværende behov for støtte og herefter foretager du et match mellem den studerende og en af vores dygtige studiestøttegivere.
  • Kvalitet i dit skriftlige arbejde - du er dygtig til at formulere dig på skift. En del af dine arbejdsopgaver er at at udarbejde afklaringsrapporter, genansøgninger og dokumentation.
  • Overblik, koordinering og løsningsorienteret - vi har mange studerende, dermed mange bevillinger, mange ansatte og mange bolde i luften. Derfor er du dygtig til at skabe løsninger, holde overblikket og til at sikre dokumentering i vores systemer undervejs.
  • System flair - Vi arbejder i egne og STUKs systemer, og du arbejder systematisk og er IT bevendt.
  • Ad hoc opgaver... opstår løbende i løbet af dagen og du griber dem.
  • Du har det store overblik og sørger for koordinering, således at alt fungerer omkring de studerende og de rekrutteringer, du har ansvaret for.
Hvem er du?

Du har færdiggjort din kandidatuddannelse indenfor fx læring og forandringsprocesser, didaktik, human ressource, sociologi, socialt arbejde eller lignede eller har en BA i tilsvarende fag med 10 etcs point i overbygning.

Du har erfaring fra tidligere job eller studiejob, hvor du har arbejdet med unge med funktionsnedsættelser, hvor du trives med og fik god erfaring med administrative opgaver, og lærte at arbejde selvstændigt og ansvarligt.

Som person er du rummelig, søger den gode relation, positiv og tænker i løsninger. Du har en god portion ordenssans, har flair for struktur og det store overblik.

Du har en høj grad af selvstændighed, idet du trives med at arbejde på egen hånd - og ofte hjemmefra. Vores hovedkontor er i Herlev, men vi arbejder sammen på distancen med alle vores kollegaer og teams, der er spredt ud over hele landet.

Derfor skal du vælge Olivia Danmark

Velkommen til vores dygtige SPS team, som er et mindre velfungerende og effektivt team, der prioriterer viden, tillid og empati, i deres arbejde. Teamet arbejder hver dag for at gøre en forskel for de studerende, der får bevilliget SPS hos Olivia Danmark. De sætter kvalitet og de gode relationer højt. Du indgår i et team af dygtige, imødekommende og hjælpsomme kollegaer med plads til gode grin og et godt arbejdsmiljø. Teamet er dygtige til at arbejde selvstændigt, men løfter i flok og glædes over at deres fagområde løbende vokser og udvikler sig. Din nærmeste leder er Therese Bjerre, der har været med til at etablere Olivia Danmarks SPS afdeling og er socialfaglig og pædagogisk driftschef. Vil du se hvem vi er, kan du finde os her.

Olivia Danmark byder dig velkommen med en gennemtænkt oplæringsplan, vi har god erfaring med at byde nye kollegaer velkommen og du skal føle at der bliver taget godt hånd om dig. I en oplæringsperiode vil du være en del mere på kontoret i Herlev og du skal møde ind med et godt overskud og være klar til at tage imod de ting vi gerne vil lære dig.

Når du føler, at du er klar til at springe mere ud i jobbet, kan du veksle mellem at arbejde hjemmefra, på kontoret. Tirsdagen er sat af til kontordag, her mødes vi og arbejder sammen og går ned sammen til frokost.

I Herlev har vi en god kantineordning, hvor du kan vælge hvor mange dage om ugen du gerne vil spise frokost. Frugtkurven står klar nede i køkkenet, når du trænger til en sund snack. Vi bor i gåafstand fra Herlev Station og er du i bil har vi gratis parkering.

Hvad sker der nu?

Vi kalder løbende ind til samtaler, så skriv gerne til os i dag. Første samtale vil være en uformel online samtale, så både du og vi kan hilse på hinanden og se om der er et gensidigt match. Til første samtale forventer vi at du har sat dig ind i hvad SPS arbejdet i Olivia Danmark er og har nogle relevante og konkrete spørgsmål klar til os.

I din ansøgning, vil vi bede dig skrive en god beskrivelse af den praktiske erfaring du har fra dine studiejob, sæt gerne arbejdsopgaverne op i punktform og fortæl hvad du lærte af jobbet og hvad det gav dig enten fagligt eller menneskeligt.

Går du videre, vil næste samtale være på kontoret i Herlev, og her vil du også få lavet en personprofil.

Vi ser meget frem til at høre fra dig





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet