Specialpædagogisk konsulent til opkvalificering og supervision i Region Midtjylland

dato

Er du bosiddende i eller omkring Region Midtjylland, og har du erfaring med at varetage specialpædagogisk støtte (SPS) for studerende med psykiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser? Og har du lyst til at bidrage med dine faglige kompetencer i opkvalificering af faglige støttelærere og studiementorer? Så har vi en spændende jobmulighed til dig.



Om stillingen Vi søger hos Olivia Danmark en dedikeret kollega, der ønsker at bidrag med sine stærke faglige kompetencer og erfaring indenfor SPS-området i opkvalificeringen af støttegivere på de korte- og mellemlange uddannelser i Region Midtjylland, som timelønnet eller ekstern konsulent.

Hos Olivia Danmark finder du engagerede kolleger, der arbejder sammen for at levere ydelser af høj kvalitet og med ordentlighed, baseret på faglighed og viden. Vi leverer specialpædagogisk støtte til studerende på lange videregående uddannelser med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser over hele landet, samt faglig opkvalificering af faglige støttelærere og studiementorer på både de korte og mellemlange uddannelser i Region Midtjylland og Syddanmark.

Opkvalificering til støttegivere i Region Midtjylland og Syddanmark udbydes hvert semester til uddannelsesinstitutionerne gennem udbudte og individuelt tilrettelagte fysiske og online intro- og temaworkshops, samt tilbud om individuel- og gruppesupervision. Som en del af teamet, vil du i kommende semester afholde supervision, samt udvikle og afholde planlagte fysiske og online workshops på tværs af uddannelserne. Derudover vil du være med til at udvikle indholdet af vores katalog for forårssemestret 2026, der sendes ud til uddannelsesinstitutionerne i løbet af efteråret.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse indenfor det socialfaglige, psykologiske, pædagogiske, sociologiske eller specialpædagogiske område, med minimum et halvt års erfaring med at støtte studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser i relation til uddannelse.
  • Derudover har du minimum et års erfaring med at yde supervision eller du er certificeret heri.
  • Du motiveres af at dele ud af din faglige viden og styrke SPS-indsatsen på de korte og mellemlange uddannelser, gennem varetagelse af workshops og supervision af en bred gruppe faglige støttelærere og studiementorer. Det indebærer ligeledes, at du har mulighed for at bevæge dig på tværs af uddannelsesinstitutioner og campus inden for Region Midtjylland, og eventuelt Syddanmark, skulle det give mening i forhold til, hvor du er bosiddende.
  • Du trives i at facilitere møder, både i form af individuel supervision og gruppesupervision, samt workshops for både et større og mindre antal deltagere.
  • Du trives i at afholde supervision og workshops både fysisk og online via Teams. En stor del af vores workshops afholdes online, så det er en fordel, hvis du har erfaring med at sætte rammen for gode online møder og workshops.
  • Derudover trives du i selvstændigt arbejde, måske har du egen virksomhed, og nyder at have stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdstid.
Derfor skal du vælge Olivia Danmark Som SPS-ansat hos Olivia Danmark, bliver du en del af en SPS-afdeling med dygtige, imødekommende kollegaer på tværs af landet, der brænder for deres område og at se, hvordan det løbende vokser og udvikler sig.

Vi tilbyder:

  • Høj fleksibilitet og frihed i planlægning af opgaver
  • Mulighed for at præge indhold og udvikling af undervisning og supervision
  • Tæt sparring og inddragende ledelse
  • Løn efter aftale
Du vil i det daglige referere til Martina Keckeis, som er din nærmeste leder og kontaktperson.

Vil du vide mere om Olivia Danmark, kan du finde os her.

Ansøgning og kontakt Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale og ansætter når rette kandidat er fundet.

Har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SPS-koordinator og rekrutteringskonsulent Mille Rose Storm-Andersen på telefon 93 10 92 12.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a46d491-01ab-4396-8486-3e420e9ee647

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet