BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som speciallæge (overlæge/afdelingslæge afhængigt af anciennitet) er ledig til besættelse på Afdeling for Plastikkirurgi, Herlev Gentofte Hospital, Herlev matriklen, pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Ansættelsen er med vagtforpligtelse. Stillingen er organisatorisk indplaceret med reference til afdelingsledelsen.
Plastikkirurgisk Afdeling har hoved- og regionsfunktion indenfor plastikkirurgi for et område, der omfatter ca. 735.000 indbyggere (område midt og nord i Region Hovedstaden).
Inden for den onkologiske plastikkirurgi varetager afdelingen behandling af modermærkekræft og hudkræft på både hoved- og regionsfunktionsniveau samt på enkelte højtspecialiserede funktioner.
Afdelingen har regionsfunktion for korrektion af hudoverskud efter massivt vægttab, rekonstruktiv brystkirurgi for kvinder med brystkræft eller forstadier til dette og har derfor et tæt samarbejde med brystkirurgisk afdeling om primær brystrekonstruktion og større onkoplastiske indgreb.
Afdelingen har højt specialiseret funktion for rekonstruktiv mikrokirurgi med fri vævstransplantation og kirurgisk behandling af lymfødem samt i samarbejde med Afdeling for Mave, tarm og leversygdomme, en højt specialiseret funktion for rekonstruktion efter avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer og for giganthernier. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling omkring revision og rekonstruktion hos patienter med osteomyelit.
På uddannelsesområdet varetager afdelingen præ- og postgraduat lægeuddannelse samt uddannelse af sygeplejersker, lægesekretærer og operationsteknikere svarende til landsstandard.
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske.
Der er aktuelt 24 læger, heraf 10 overlæger, 5 afdelingslæger, 6 læger i hoveduddannelses- og introstillinger samt 3 læger i uklassificerede stillinger. Den øvrige medarbejderstab består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, lægesekretærer, en klinisk fotograf og ph.d.-studerende, i alt ca. 95 medarbejdere.
Kvalifikationer
Ansøgeren til stillingen skal være speciallæge i plastikkirurgi. Der ønskes en ansøger med bred plastikkirurgisk interesse og gerne med interesse for korrektion af hudoverskud efter massivt vægttab, da afdelingen imødeser øget aktivitet på dette område.
Ansvar og arbejdsopgaver
Ansøger vil som de øvrige speciallæger i afdelingen komme til at arbejde bredt med bl.a. onkologi, rekonstruktiv og korrektiv brystkirurgi samt naturligvis korrektion af hudoverskud efter vægttab og almen plastikkirurgi.
Ansøgerne vil skulle deltage aktivt i administrativt arbejde og kvalitetsarbejde. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner og flair for at arbejde i teams.
Ansøgning
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Hvis du er uddannet læge i et land uden for Danmark og gerne vil arbejde som læge i Danmark, skal du være opmærksom på at søge dansk autorisation hos Sundhedsstyrelsen.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til de indgåede overenskomster mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger for henholdsvis overlæger og afdelingslæger afhængigt af kompetencer og anciennitet.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist onsdag den 5. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Vibeke Koudahl på tlf. 3868 1395 eller mail vibeke.koudahl@regionh.dk.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049017