Speciallæge i endokrinologi søges som uddannelsesansvarlig overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen

dato

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en speciallæge i endokrinologi til en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge med start 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Vores målsætning er at styrke:

  • Sammenhæng og implementering af forskning og udvikling i behandlingen.
  • Innovative patientforløb i et sammenhængende sundhedssystem.
  • SDDCs muligheder inden for implementering af teknologi, digitalisering og præcisionsmedicin til gavn for personer med diabetes og kronisk sygdom.
SDCC har i 2024 initieret et behovsstyret, digitalt transformeret moderne ambulant forløb, som løbende er under udvikling og forbedring. Desuden har vi startet en præcisionsmedicinsk klinik for at implementere personlig diabetesbehandling.

Du skal varetage ambulant behandling af voksne personer med type 1 eller type 2 diabetes i et tværfagligt miljø i Afdeling for Diabetesbehandling.

På SDCC har vi en årelang tradition med at vægte uddannelse og et godt uddannelsesmiljø højt, hvor supervision er en fast del af det daglige arbejde, for at sikre at de uddannelsessøgende opnår nødvendige kompetencer indenfor diabetesområdet.


Kvalifikationer
Den rigtige kandidat til stillingen er:

  • speciallæge i intern medicin og endokrinologi
  • fagligt velfunderet med erfaring i behandling af diabetes
Herudover forestiller vi os, at du har interesse for og erfaring som mentor og supervisor og interesse for undervisning.


Om SDCC
SDCC er organiseret i fem enheder: Afdelingen for Diabetesbehandling, Afdelingen for Klinisk og Translationel Forskning, Enhed for Evidens og Kvalitetsudvikling, Afdelingen for Vidensformidling og Kompetenceudvikling og Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme & Samfundet.

I Afdelingen for Diabetesbehandling kommer du til at arbejde sammen med ca. 160 andre dedikerede medarbejdere som er organiseret i teams: børn og unge, type 1, type 2 og andre diabetesformer samt kliniske specialistteams.

Det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, kliniske forskere samt udviklingsprojekter i sundhedsfremmeforskningen prioriteres og værdsættes højt.

Vi har igangsat talrige supplerende behandlingsinitiativer med fokus på kvalitetsudvikling af eksisterende behandlingstilbud samt afprøvning af nye behandlingskoncepter til personer med diabetes.

SDCC fokuserer på uddannelse i såvel type 1 som type 2 diabetes og tilstræber bred forståelse og tilegnelse af kompetencer i justering og anvendelse af diabetesteknologi.


Løn og ansættelsesforhold
Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst indgået imellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.


Information
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Frederik Persson tlf. 2751 2622.


Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning udformet i overensstemmelse med beskrivelse af de 7 lægekompetencer, CV samt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser. Ansøgningen sendes via linket.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2.


Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 12.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/13f4f576-45b1-4102-9117-29f3f587c180

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet